Boligejere bør gøre sig klar: Stor ændring giver snart ekstraregning

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Danske boligejere skal forberede sig på at få en ekstraregning inden længe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske boligejere står over for en uventet ekstraregning som følge af nye regler, der gælder allerede fra næste år.

Den store ændring, som mange boligejere sikkert endnu ikke er opmærksomme på, omhandler en opdatering i ejendomsvurderingsloven, der introducerer grundskyld for fællesarealer i grundejerforeninger.

Lovgivningsændringen betyder, at boligejere gennem deres bidrag til grundejerforeningerne vil blive pålagt en ekstraregning.

Og den regning er ikke så lille endda.

Det skriver B.T.

Ikke så uskyldigt, som det ser ud

Revisionsselskabet BDO har i deres nyhedsbrev Depechen belyst, hvordan denne ændring kommer til at påvirke danske boligejere:

"I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men på sigt bliver det formentlig ikke ubetydelige beløb, som landets husejere vil skulle betale i grundskyld gennem deres grundejerforeningskontingenter", lyder meldingen fra BDO.

Den dystre forudsigelse understreger, at selvom effekten måske ikke mærkes med det samme, vil den gradvise indførelse af den nye 'skat' til sidst resultere i mærkbare ekstraudgifter for boligejerne.

BDO skriver videre, at den første opkrævning af grundskyld for grundejerforeninger vil finde sted i 2025:

"For grundejerforeninger, der ikke hidtil har betalt grundskyld, kommer den første grundskyldsopkrævning i 2025 – altså til næste år – og den fulde betaling indfases over en periode på cirka 21 år."

BDO kommer efterfølgende med et eksempel, der påviser, at en grundejerforening med 52 rækkehuse og et fællesareal på 22.000 kvadratmeter vil stå over for en årlig grundskyld på 28.512 kroner, hvilket svarer til 548 kroner per husstand.

Den store ændring i beskatningen af fællesarealer efterlader mange boligejere i en vis usikkerhed, da det endnu er uklart, præcis hvor mange grundejerforeninger der vil blive påvirket, og i hvilket omfang.