Det kan få modsat effekt: Hudlæge opfordrer til ikke at bruge andet end disse 3 ting til din hud

Mode med mere

24/07/2024

Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Flere hudlæger oplever samme tendens, som de fraråder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er snart ikke det tip, der ikke har været gennem hudplejeverdenen.

Efterhånden er mange ting prøvet af, og det er både med meget og lidt videnskabelig evidens bag.

Sociale medier er fyldt med anbefalinger om alt fra tonere til eksotiske behandlinger som snegleslim og laksesæd, men faktisk vinder en ny og mere simpel tilgang til hudpleje ifølge flere eksperter frem.

Og det er til stor jubel for hudlæge Azadeh Shirazi der tidligere har sat spørgsmålstegn ved det omfattende brug af mange hudplejeprodukter.

Overforbrug

Hun mener, at mange mennesker overforbruger hudprodukter, hvilket kan skade huden mere end gavne den.

"Jeg ser de her fejl hos patienter hele tiden," siger Shirazi i en video på TikTok, hvor hun understreger, at huden kun har brug for tre ting: rens, fugtighedscreme og solcreme.

Hvis man har specifikke hudproblemer som akne eller ønsker anti-age-effekter, kan man tilføje et behandlingstrin mellem rens og fugtighedscreme.

Men det er vigtigt at undgå overbehandling, da det kan føre til en svækket hudbarriere, irritation og rødme, samt akneudbrud.

Hudlæge Miray Al Mustafa støtter tilgangen og bemærker, at især yngre mennesker ofte bruger unødvendigt mange produkter.

"Dem under 25 med normal hud har ikke brug for retinol, anti-aging eller en syv-trins koreansk hudprotokol," siger hun til mediet kk.

Har kun brug for 3 ting

I stedet for avancerede cremer anbefaler hun, at man arbejder med aktive ingredienser som retinol, salicylsyre og C-vitamin, der alle har deres specifikke anvendelser og kan være meget effektive, hvis de bruges korrekt.

Retinol hjælper med generel hudforbedring og reduktion af linjer, mens salicylsyre er god at til rense porerne og bekæmpe akne. C-vitamin, ofte i form af ascorbinsyre, kan stimulere kollagenproduktionen, give en jævn hudtone og beskytte mod UV-stråler.