Der er kun et tidspunkt, du bør vaske dit hår: Ekspert forklarer, hvornår det er tid

Mode med mere

28/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvor ofte gør du det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sundt hår kræver en masse vedligehold, men hvor ofte skal du egentlig vaske det?

Mange ynder nok at gøre det dagligt, når de alligevel står under bruseren, men det er en stor fejl!

I en artikel på express.co.uk deler tre håreksperter deres bedste tips, og det mest opsigtsvækkende er nok, at langt de fleste af os vasker håret alt for ofte - i hvert fald hvis vi vil have sundt og glansfyldt hår.

Derfor kan det være et problem

Saul Meskin fra Foxy Locks forklarer, at vores hår sidder i nogle små follikler i vores hovedbund, og disse follikler er forbundet til forskellige kirtler, der producerer vitamin og olie, som så bliver ført ud i håret.

Hvis man vasker sit hår for ofte, vasker man nemlig alle de naturlige olier fra kirtlerne ud af håret, og det betyder, at håret bliver efterladt livløst og tørt.

Simone Thomas fra Simone Thomas Wellness tilføjer, at manglen af naturlige olier kan gøre hovedbunden tør og kløende, og at det risikerer at udvikle skæl.

Og Jon Hala, der er hårstylist for en række store berømtheder som Sigourney Weaver, Kate Moss og Arnold Schwarzenegger, kommer så med det svar, vi alle har ventet på - nemlig, hvor ofte vi faktisk skal vaske håret.

Her skal du vaske det

Svaret er imidlertid lidt vævende. Han siger nemlig, at man kun skal vaske sit hår, når det er absolut nødvendigt.

Du finder ud af, om det er på tide med en længere tur under bruseren, ved at køre dine fingre gennem lokkerne. Hvis det føles blødt og "hoppende", behøver det sandsynligvis ikke en vask.

Hala tilføjer, at han godt ved, at anbefalingerne generelt siger, at man skal vaske håret med shampoo en til to gange om ugen, men der kan være store forskelle fra person til person i forhold til, hvor ofte det faktisk er nødvendigt.

Men hvordan får man så skåret ned, hvis man vasker håret for ofte i følge eksperternes anbefalinger?

Simone Thomas anbefaler en nedtrapning. Så hvis man for eksempel vasker sit hår hver dag, skal man prøve kun at gøre det hver anden dag.

Hvis man er ret øm omkring sit hår, anbefaler hun, at man bruger en tørshampoo, der absorberer den overskydende olie i håret og giver lokkerne lidt volumen.