Bør man holde sig fra de grønne chips i posen? Her er svaret en gang for alle

Mad og drikke

25/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Hvorfor er der grønne chips i posen? Og er de giftige?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste har prøvet det.

At stikke hånden ned i den indbydende chipspose, hvorefter én af de lækre, tørrede kartofler viser sig at være grøn i kanten.

Mens nogen straks sorterer den grønne afstikker fra, vælger andre at være mindre kræsne og spise den grønlige variant sammen med resten af de friturestegte snacks.

Men hvorfor er nogle chips grønne? Og endnu vigtigere – må man spise den? Den spørgsmål stiller Mirror.

Derfor bliver de grønne

Svaret på det første spørgsmål er ligetil.

Kartofler gror som bekendt under jorden og er derfor fuldstændig afskåret fra sollys.

Alligevel sker det fra tid til anden, at dele af kartoffelplanten kan finde på at vokse over jorden, hvilket betyder, at de kartofler, der bliver udsat for sollys, hurtigt begynder at ændre farve fra gul til grøn.

Denne udvikling er helt naturlig og skyldes stoffet klorofyl, der findes i alle planter og omdanner sollys til kemisk energi gennem fotosyntese.

Klorofyl er derfor det stof, der giver planterne deres grønne farve.

Man kan man spise dem?

Så langt så godt, men mange har sikkert undret sig over, om det nu også er sundt at spise de grønne chips.

Svaret er nej. Grønne chips er ikke godt for dig, men omvendt skal der en hel del grønne chips til, før du kan mærke en effekt.

Forklaringen ligger i, at det føromtalte klorofyl ofte indeholder et kemikalie, der også findes i solanin.

Solanin er en del af planters naturlige forsvar, men i for store doser er det yderst giftigt for mennesker og kan forårsager leverskade, endda med døden til følge.

Dermed er det ikke godt for dig, hvis du ligefrem sætter ekstra meget pris på de grønne chips.

Omvendt understreges det, at du skal spise (mange) grønne chips, svarende til en stor, grøn kartoffel, før du begynder at få det dårligt.

Dermed må konklusionen være, at du godt kan indtage en grøn chips eller to, så længe du er bevidst om, at du ikke spiser for mange af dem.