Forside Livsstil Alle, der drikker Pepsi Max, bør læse med: Det kan...

Alle, der drikker Pepsi Max, bør læse med: Det kan få store helbredsmæssige konsekvenser

Pepsi max
VGV MEDIA / Shutterstock.com

Nye afsløringer har set dagens lys.

Kunstige sødestoffer bliver ofte fremstillet som det sundere alternativ til sukker.

Men ny forskning tyder på, at virkningen på kroppen kan være mere kompliceret end hidtil antaget – og måske ligefrem skadelig for hjernen.

Et omfattende brasiliansk studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neurology, viser nemlig, at seks ud af syv undersøgte sødestoffer er forbundet med en hurtigere forringelse af både hukommelse og kognitive evner.

De syv sødestoffer, som blev undersøgt, var aspartam, sakkarin, acesulfam-K, erythritol, xylitol, sorbitol og tagatose.

Sådan skriver B.T.

Strækker sig over 8 år

Mere end 12.000 voksne brasilianere blev fulgt gennem otte år, hvor forskerne nøje holdt øje med deres kostvaner.

Resultatet viste, at personer med det højeste indtag oplevede op til 62 procent hurtigere kognitiv tilbagegang sammenlignet med dem, der havde det laveste indtag.

De deltagere, der indtog mest, fik i gennemsnit 191 mg dagligt. Til sammenligning kan én liter light sodavand indeholde op mod 600 mg aspartam.

Pepsi Max indeholder både aspartam og acesulfam-K som sødestoffer.

Det betyder, at to af de syv sødestoffer fra undersøgelsen findes i Pepsi Max.

“Personer i den gruppe, der indtog flest sødestoffer, oplevede en kognitiv aldring i et langt hurtigere tempo end forventet, hvilket kan øge risikoen for tidligere svækkelse senere i livet,” siger Claudia Kimie Suemoto, der er hovedforfatter på studiet, og fortsætter:

“Selvom vores undersøgelse ikke kan bevise en årsagssammenhæng, giver sammenhængen anledning til bekymring for, at hyppigt indtag af sødestoffer ikke er en harmløs vane.”

Ifølge forskerne svarer den hurtigere forringelse til, at hjernen ældes omkring 1,6 år tidligere.

Effekten var især tydelig hos personer under 60 år samt hos diabetikere.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere advaret mod sødestoffer i forbindelse med fedme og diabetes. Det nye studie tilfører endnu et bekymrende element til debatten, da det peger på en mulig påvirkning af hjernens funktioner.

“Studiet beviser ikke, at sødestoffer er årsagen til kognitiv tilbagegang. Det er muligt, at andre livsstilsfaktorer, der hænger sammen med et højt forbrug af sødestoffer, spiller en rolle. Men det faktum, at sammenhængen var stærkere hos personer under 60 år og personer med diabetes, er særligt interessant og viser os, hvor vi skal rette vores opmærksomhed,” understreger demenslægen Kamal Wagle.

Hvis du er blandt dem, der drikker Pepsi Max, som var det vand, bør du overveje, om det fortsat er en god idé.

Ads by MGDK