Slutter af med Danmarksturné: Dansk succesband siger farvel

Kendte

05/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Bandet siger, det ikke har været en nem beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Katinka Band, bestående af Katinka Buchwald Bjerregaard, Simon Ask Ladekarl, Marie Hageltorn Christiansen og Torben Guldager, der netop har udgivet deres fjerde album med den profetiske titel Vi Lader Bare Som Om, har besluttet sig for at opløse bandet efter 10 års samarbejde omkring et imponerende sangkatalog.

Det skriver bandets pladeselskab, Playground Music, i en pressemeddelelse.

”Efter 10 års musik-ægteskab har vi besluttet os for at trække stikket i Katinka Band. Det har været de vildeste, sjoveste, skøreste, dejligste, hårdeste og mest lærerige 10 år, vi har grædt og grint sammen, men først og fremmest er vi vokset op sammen. Det har ikke været en nem beslutning for os, men når man bliver voksne sammen, skal der også være plads til at vokse i forskellige retninger, og den individuelle udvikling vil vi gerne respektere," lyder beskeden fra bandet, inden de fortsætter:

"Vi er alle sammen meget stolte af alt det musik og alle de oplevelser, vi har skabt. Vi er stolte af, at vi har verdens bedste fans, der har tudet og danset og sunget op til os. Uden jer var der intet Katinka Band. Vi er alle enige om, at det er til koncerterne, vores sange får liv. I mødet med jer. "

Slutter af med Danmarksturné

Hvis du gerne vil nå at opleve Katinka Band en sidste gang, får du dog rig mulighed for netop det.

Bandet siger nemlig også, at de slutter karrieren som Katinka Band af med en Danmarksturné.

Redaktionen har fundet frem til indtil videre 25 datoer for den kommende turné, der ser ud til at blive skudt i gang d. 19. juli på Gæsten i Allinge.

Diskografi

  • I Røntgen (EP - 2014)

  • Lufthuller (EP - 2016)

  • Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse (LP - 2017)

  • Vokseværk (LP - 2018)

  • Ekstremsport (LP - 2022)

  • Vi Lader Bare Som Om (LP - 2024)