Skulle hygge med pizza og Netflix: Pludselig var der noget stort og lyserødt i pizzabakken

Kæledyr

05/08/2023

Foto: TikTok
Foto: TikTok

Skrevet af Magnus Møller

Øv! Det skulle have været en hyggelig aften med en dejlig stor pizza. Men de to briter blev noget forskrækkede, da de opdagede en ulækker "ingrediens". I pizzabakken var der noget lyserødt, der bevægede sig voldsomt.

Heldigvis var det ikke en ulækker gigantisk orm, der på mystisk vis havde fundet vej til deres pizzabakke.

Teddy, som har boet hos Joe Cunningham og hans kæreste siden starten af året, havde selvfølgelig set hullerne i pizzabakken, og kunne ikke dy sig. Den firbenede ven greb hurtigt chancen for at få en bid af den ostebelagte lækkerbisken, der lå i æsken.

"Vi havde bare bestilt en lille pizza til at tage med hjem," fortalte Joe i en samtale med The Dodo. "Vi tændte for vores favoritprogram, og da vi kiggede ned på pizzaen, blev vi chokerede."

Først troede de, at der var noget helt galt med pizzaen, men så faldt de sammen af grin.

"Hans lille tunge prøvede at komme igennem et lille hul for at smage på pizzaen!" forklarede Teddys ejer.

I stedet for bare at tigge om en bid pizza som de fleste hunde ville gøre, forsøgte Teddy at få smag for pizzaen på sin helt egen unikke måde.

Det fik hurtigt Joe og hans partner til at indse, at det ikke var tv'et, men deres firbenede ven, der ville stå for aftenens underholdning. Heldigvis fangede Joe det hele på video, og de de to hundeejere var bestemt ikke de eneste, der synes, at Teddys opførsel var morsom.

Se videoen her, artiklen fortsætter efter videoen.

Siden klippet blev uploadet, har det fået næsten 30 millioner visninger og over 2,6 millioner likes.

Teddys sjove og charmerende optræden på TikTok gjorde ham til en ægte stjerne på det sociale medie. Folk fra hele verden blev forelsket i den charmerende hund og hans forsøg på at få fat i den lækre pizza. Kommentarerne strømmede ind med latter og beundring, og mange brugere delte klippet med deres venner og familie.

Joe og hans kæreste besluttede at udnytte Teddys popularitet til at skabe flere sjove og underholdende videoer til deres mange nye følgere. De begyndte at dele regelmæssige videoer af Teddy og hundens skøre påfund.

Som følge af Teddys berømmelse begyndte parret at få tilbud om samarbejde med forskellige mærker og virksomheder. Teddy blev en slags maskot for deres sociale medier, og han fik tilsendt legetøj, hundegodbidder og andre godbidder fra beundrere over hele verden.

Teddy er dog stadig bare en glad og skør hund, der elsker pizza og andre godbidder.