Livsfarlig juleleg - sådan passer du på din kat til jul

Kæledyr

16/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvis du følger rådene, er der betydeligt mindre risiko for at måtte bruge juledagene på dyrehospitalet!

Smukke pakker, lækre kager og chokolade, duftende blomster og stearinlys. Julen er vidunderlig, men for katte kan den også være farlig.

Der er heldigvis meget du kan gøre for at undgå at sidde på et dyrehospital juleaften, mens julemaden bliver kold.

Agria Dyreforsikring har samlet et par gode råd, så du kan sikre, at din kat får en lige så god jul som resten af ​​familien.

De mest almindelige julefarer for din kat er

  • Giftige juleblomster og -planter

  • Gavebånd og glitter

  • Levende lys

  • Juletræ og vand fra gran

Gavebånd kan være skadeligt for katten

"Legesyge katte kan næsten ikke modstå farverigt gavebånd og glitter. Men båndet kan altså være farligt. Faktisk er der hvert år katte, der kommer til dyrlægen, fordi de har spist gavebånd," siger Tine Stabell direktør fra Agria Dyreforsikring og uddyber:

"Gavebånd kan være meget skarpe og skære katten i munden. Derfor er det en god ide at vente med at lægge gaverne under træet til juleaften. Sørg også for, at alle bånd smides væk, når gaverne er pakket ud."

Pas på med levende lys

"Nysgerrige katte og stearinlys er heller ikke nogen god kombination. Mange katte forstår ikke faren ved levende lys, og det kan resultere i alt fra brændte knurhår til skoldede haler," siger Lotte Evers.

Hun anbefaler, at du kun tænder levende lys, hvis du selv er i rummet og kan holde øje med katten. Ellers kan elektriske lys være et alternativ. De giver den samme glød, og der findes varianter, der giver den samme stemning uden at være til fare for katten.

Giftige planter

Lotte Evers påpeger også, at mange af vores juleblomster og -planter er giftige eller har en saft, som katte ikke kan tåle.

Derfor skal du være opmærksom, hvis din kat får symptomer, der tyder på, at den har tygget på eller spist af en plante. Symptomer du skal være opmærksom på, er ondt i maven, opkast og diarré.

Stil derfor planterne et sted, katten ikke kan nå.

Juletræet og julens søde sager kan være farlige

En legesyg kat betragter juletræet som ethvert andet træ. Sørg for, at juletræet står så stabilt som muligt, hvis din kat skulle få den ide at klatre i det.

Glaskugler er smukke, men bliver til skarpe skår, hvis de falder af træet, og det er ikke godt for følsomme poter.

"Vælg i stedet plastikkugler og juletræspynt, som katten hverken kan spise eller skære sig på, hvis de falder af træet Og hæng den mest harmløse pynt i bunden af træet," siger Tine Stabell.

Katte er glade for at drikke vand fra andre steder end deres egen skål. Juletræsfoden med vand fra grannet kan være en ny attraktiv vandskål.

Derfor skal du ikke tilsætte noget til vandet, hverken brusetabletter eller gødning, da det da det kan være farligt for din kat.

"Hverken hunde eller katte kan tåle søde sager. Chokolade indeholder stoffet theobromin, der er skadeligt for katte, hvis de spiser for meget af det. Jo mørkere chokoladen er, des mere theobromin indeholder den," advarer Tine Stabell.

Normalt opstår symptomer på chokoladeforgiftning efter 2-4 timer, men de kan også komme senere. Hvis du opdager, at din kat har været i gang med chokoladeskålen, inden den får symptomer, så tag hen til din dyrlæge eller benyt en af de gratis, digitale dyrlægetjenester, som mange forsikringsselskaber tilbyder deres kunder.

"Gløggfyldet ser måske også uskyldigt ud, men rosinerne indeholder stoffer, der ligeledes kan forgifte katten, og nødderne kan sætte sig fast i tarmen og give store problemer," påpeger Tine Stabell.

Arranger en fredfyldt jul for katten

Julen er hjerternes fest med besøg fra familie og venner. Men en forsigtig kat kan nemt blive stresset, hvis der er mange gæster.

"Giv derfor din kat mulighed for at ligge højt, så den kan holde øje eller lavt, så den kan gemme sig. Det svarer til kattens naturlige adfærd, når de sidder i et træ eller gemmer sig i en busk. Indret også et separat rum, så din kat kan trække sig og sove, spise eller drikke i fred og ro," anbefaler Tine Stabell.