Hunden Mugsy blev udsat for et syreangreb: Måtte gennem flere operationer for at få et nyt ansigt

Kæledyr

25/04/2023

Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Skrevet af Kathrine Frich

På trods af den grusomme oplevelse lever Mugsy sit bedste liv.

En hund har en ansigtsskade, som får hende til at ligne - Mogwai fra filmen "Gremlins"."

Det skriver Newsflare

Den noget anderledes udseende hund Mugsy var en vildhund i Iran, som blev udsat for et syreangreb hvilket medførte dens noget aparte udseende.

Mugsy blev udsat for et syreangreb, der resulterede i at halvdelen af hendes ansigt blev brændt af og blottede dele af hendes kæbe og tænder.

Phoenix Novalee på 32 år og hendes roomie Sam Taylor på 33 år ledte efter et redningskæledyr at adoptere, da de så Mugsy på siden Persian Paws.

Persian Paws er en redningstjeneste, der flytter kæledyr fra Mellemøsten og hjælper dem med at få dyrlægehjælp.

Venneparret blev forelsket i Mugsy med det samme og bragte hende hjem til Surrey, British Columbia, Canada, i 2018.

Flere operationer

Phoenix der er butikschef, faldt pladask for den lille hund

"Sam viste mig en hjemmeside med folk, der ledte efter hjælp med hunde i Mellemøsten." fortæller hun og fortsætter: "Hun var blevet forbrændt med syre, så vi satte en video på GoFundMe for at få råd til bedre dyrelægehjælp."

Værelseskammeraternes crowdfunding-kampagne rejste $10.000 CAD (49.759 kroner), som de brugte til at betale for Mugsys lægeregninger.

"Hun er blevet opereret for at reparere sine sår og fjerne det beskadigede øje. Hun fik en opfølgende operation for at genopbygge sit næseområde, dybest set for at sikre, at der ikke var nogen forhindringer, og at hun ikke ville have problemer med at trække vejret eller spise i fremtiden," fortæller Phoenix og tilføjer:

"Hun havde en del dyrlægebesøg og mindre indgreb og masser af hjemmepleje. Det hele skete, mens jeg og Sam var værelseskammerater, men Sam tog sig af det hele, fordi jeg arbejdede meget længe på det tidspunkt."

Tæt knyttet til andre hunde

Mugsy, som nu er fire et halvt, boede hos parret i flere måneder, før Sam flyttede til Vancouver, British Columbia.

Mugsy boede oprindeligt sammen med Sam, men hun havde et sådant bånd til Martha, Phoenixs anden hund, at hun blev deprimeret.

"Mugsy ville blive ked af det, fordi hun havde et meget stærkere bånd til Martha end Sams hund, så hun kom med mig for otte måneder siden," fortæller Phoenix og fortsætter:

"Vi er virkelig tætte og hun er virkelig knyttet til mig. Det er endnu en grund til, at hun kom tilbage for at bo her. Jeg har fået mange kommentarer, der siger, at hun ligner den en gremlin."

Hjælper folk der ser anderledes ud

Da Mugsy flyttede ind igen, oprettede Phoenix en TikTok-konto, som er gået viralt med 1,6 millioner likes og 43.000 tilbedende følgere.

Phoenix tilføjede: "Jeg er ikke en stor social medie-person. Jeg var kun på TikTok for at redigere videoer, men så snart jeg postede, gik det viralt. Jeg får mange kommentarer, der siger, hvor dejligt det er at se en hund, der ser anderledes ud, blive forgudet på den måde. Det hjælper folk, der måske ser anderledes ud, til at føle sig godt tilpas. Jeg fik en kommentar fra en mor til et barn med særlige behov, som sagde, at de elskede hende. Folk synes bare, hun er yndig."