Ikke alle helte bærer kapper, men nogle lægger dem om andre.
For nyligt blev en lille pige set løbe på et fortov med retning mod en travl hovedvej, og der så ikke ud til at være nogen hverken i nærheden eller efter hende.
Men en mand lagde mærke til hende. Han var egentlig på arbejde i en frisørsalon og havde endda også kunder i butikken, men han undrede sig alligevel over, at den lille pige kom løbende på den måde.
Og pludselig gik det op for ham, hvad der foregik.
Spurtede efter hende
Den ene af frisørerne, Rafael Santana, fortæller til CNN, at han undrede sig over, at der ikke var nogen forælder eller andre voksne efter den lille pige, så Sanata smed alt, hvad han havde i hænderne, og spurtede efter den lille pige.
Han nåede op til hende få meter fra en travl og trafikeret vej, hvor han fik fat i hende og kunne bære hende i sikkerhed.
Frisørsalonens ejer, Osvaldo Lugo, fortæller til CNN, at den lille piges mor blev fundet ved at busstoppested i i nærheden, og at moderen var både chokeret, flov og ikke mindst taknemmelig for, at Santana havde set den lille pige på udflugt.
Og som Lugo selv formulerer det:
"Det kunne være endt med sirener, politi og ambulancer, men heldigvis blev det ikke tilfældet den dag."