Sebastian Juul
Har rodet det med altid at vende tilbage? Denne japanske metode griber oprydningen helt anderledes an.
Skuffer, der bugner, tøj man aldrig får brugt, og ting, man har gemt i årevis, fordi man tænker, at de nok bliver nyttige en dag.
Det er et velkendt syn i mange hjem, og selvom man løbende rydder op, går der ofte ikke lang tid, før rodet igen vender tilbage.
En japansk oprydningsmetode angriber dog problemet på en helt anden måde.
Her handler det ikke blot om at få tingene gemt pænt væk, men om at tænke over, hvad man faktisk bruger og gerne vil have omkring sig.
Metoden hedder KonMari og er udviklet af den japanske oprydningsekspert Marie Kondo.
En skribent fra Bien.hu prøvede metoden af i en måned og oplevede, at hjemmet ikke kun blev mere organiseret.
Drop oprydningen rum for rum
En af de væsentlige forskelle mellem KonMari og klassisk oprydning er rækkefølgen.
I stedet for at tage køkkenet mandag og soveværelset tirsdag rydder man op efter kategorier.
Først gennemgår man eksempelvis alt sit tøj. Derefter følger bøger, dokumenter, forskellige småting og til sidst de mere sentimentale ejendele.
På den måde samles alle ting fra samme kategori, hvilket kan gøre det meget lettere at se, hvor meget man egentlig har samlet gennem årene.
Et andet vigtigt princip er at overveje, hvilke ting man faktisk ønsker at beholde.
Marie Kondo er især blevet kendt for idéen om at beholde de ejendele, der vækker glæde, mens resten kan få lov til at komme videre.
Mere end et ryddeligt hjem
Metoden handler også om, hvordan tingene bliver opbevaret.
Tøj kan eksempelvis foldes til mindre rektangler og placeres lodret i skuffen i stedet for at blive stablet oven på hinanden. Det gør det lettere at få overblik over hele garderoben uden først at skulle grave sig gennem en mindre bjergkæde af T-shirts.
Efter en måned oplevede skribenten, at lejligheden generelt var blevet mere ryddelig, og at flere af de daglige opgaver var blevet nemmere.
Samtidig var en række ting blevet sorteret fra, uden at de efterfølgende blev savnet.
Den største forskel viste sig dog ikke nødvendigvis at være den synlige oprydning.
Undervejs blev det tydeligt, hvor mange ting der blev gemt af vane, minder eller tanken om, at de måske kunne bruges en dag.
Resultatet var derfor ikke et perfekt hjem, men et mere organiseret hjem med færre unødvendige ting og en større bevidsthed om, hvad der faktisk fortjener at fylde.
