Sebastian Juul
Forskere vender op og ned på alt, vi troede om Ozempic.
Mange danskere går med et ønske om at tabe sig, og for nogle kan medicin være en hjælp på vejen mod et sundere liv.
Slankemidler som Ozempic og Wegovy er blevet meget populære, og mange har opnået gode resultater med dem.
Nu har forskere dog gjort en opdagelse, der kan ændre vores forståelse af, hvordan de populære slankemidler faktisk virker i kroppen og hjernen.
Uventet opdagelse
Forskere fra Yale School of Medicine har opdaget, at Ozempic aktiverer de nerveceller i hjernen, som styrer sult, frem for at slukke dem, sådan som man hidtil har antaget.
Opdagelsen, der blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences den 4. august 2026, udfordrer den eksisterende viden om, hvordan de populære slankemidler virker.
De såkaldte AgRP-neuroner findes i hypothalamus. I årtier har de været kendt som hjernens indbyggede alarmklokke, der får kroppen til at lede efter mad, når den mangler kalorier.
Man havde derfor forventet, at semaglutid, som er det aktive stof i Ozempic og Wegovy, ville dæmpe netop disse neuroner.
Da forskerholdet gav mus semaglutid gennem længere tid, skete det modsatte: Neuronerne blev aktiveret.
Forskerne fulgte musenes vægt og fødeindtag. Da de genetisk fjernede AgRP-neuronerne hos hunmus, der fik almindelig kost, mistede semaglutid en stor del af sin evne til at fastholde fedttabet, selvom musene fortsat spiste mindre.
Det viser, at sultneuronerne ikke blot bliver overvundet af medicinen, men ser ud til at spille en aktiv rolle i den mekanisme, der holder vægten nede.
Mateus d’Ávila, ph.d.-studerende og førsteforfatter, forklarer, at fundet vender den hidtidige forståelse på hovedet.
“Det ændrer fuldstændigt vores syn på den mekanisme, der er involveret i denne medicin,” siger han i en pressemeddelelse fra Yale.
Hvorfor vægttabet holder
Holdets hypotese er, at hjernen håndterer det medicinsk fremkaldte kalorieunderskud på samme måde, som den håndterer almindelig sult.
Den aktiverer AgRP-neuronerne for at koordinere fedtforbrændingen.
Det kan være med til at forklare, hvorfor GLP-1-lægemidler som Ozempic og Wegovy giver et vedvarende vægttab på 10 til 15 procent eller mere, mens tidligere slankemidler ofte mistede deres effekt med tiden.
Billedet er dog ikke helt entydigt. Effekten på neuronerne varierede afhængigt af musenes køn og kost, hvilket tyder på, at semaglutid påvirker flere kredsløb alt efter kroppens tilstand.
Det er vigtigt at huske, at studiet er udført på mus, og forskerne understreger, at der er behov for forsøg på mennesker, før resultaterne kan overføres til mennesker.
Yale-holdet anvendte avancerede metoder til at kortlægge neuronernes adfærd.
Resultaterne står også i kontrast til et amerikansk studie fra 2025, hvor et hold fra Northwestern Medicine nåede frem til den modsatte konklusion, nemlig at GLP-1-medicin netop slukker AgRP-neuronerne.
Uenigheden viser, at forskningsfeltet fortsat forsøger at forstå præcis, hvor og hvordan semaglutid påvirker hjernen.
For Yale-holdet er pointen, at fremtidige behandlinger måske ikke bør undertrykke sultsystemet, men i stedet samarbejde med det for at opnå bedre resultater og færre bivirkninger.
