Bliv klar til foråret: Derfor bør du sætte drivhuset op nu

Hus og have

12/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Efteråret markerer typisk afslutningen på drivhussæsonen, men det er faktisk det ideelle tidspunkt at starte et nyt drivhusprojekt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skriver Idenyt.

En vigtig fordel er, at jorden endnu ikke er frossen, hvilket gør det langt lettere at etablere drivhusbede eller grave ud til en sokkel.

Venter du til foråret, kan du risikere, at jorden stadig er frosthård, hvilket forsinker både byggeri og den første sæson som drivhusejer.

I modsætning hertil er efterårsjorden lun og fugtig, perfekt til gravearbejde.

Kan udnytte vintersolen

Hvis du opsætter drivhuset inden vinteren, kan du allerede nyde varme soltimer i februar, selv når frosten har sat ind udenfor.

Derudover giver et drivhus om efteråret også mulighed for at beskytte dine sarte planter.

Med lidt ekstra isolering, som bobleplast, kan dine krukkeplanter, der ikke er vinterhårdføre, overleve vinteren i drivhuset.

Dette gør efteråret til den perfekte tid at sætte drivhuset op, så du er klar til både at udnytte det tidligt på året og redde dine planter fra vinterens kulde.