De fleste af os smider æggeskaller direkte i skraldespanden uden at skænke dem en tanke.
Men måske burde du lige tænke dig om en ekstra gang, næste gang du laver morgenmad.
For ifølge et nyt tip, der hitter på sociale medier, kan æggeskaller faktisk gøre underværker i dit køkken – især når de får selskab af en klat opvaskemiddel.
Det lyder måske som noget fra et husmodermagasin fra 50’erne, men tricket er simpelt, billigt og overraskende effektivt.
Det skriver mediet Taartmanie.
Æggeskaller er hårde, porøse og rige på calcium, hvilket giver dem en naturlig slibeeffekt.
Når du knuser dem helt fint og blander dem med en smule opvaskemiddel, har du pludselig et hjemmelavet rengøringsmiddel, der kan tage kampen op med fastbrændte madrester og fedtede overflader.
Det er især godt til pander, gryder og skærebrætter i plast – bare ikke glas og porcelæn med sarte overflader.
Her kan skallerne nemlig ridse, og det vil vi jo gerne undgå.
Sådan gør du
Saml og skyl æggeskallerne, og lad dem tørre.
Knus dem i en lille skål, indtil de ligner groft mel.
Tilsæt en smule opvaskemiddel og rør rundt.
Brug en klud eller svamp til at skrubbe den ønskede overflade.
Skyl efter med varmt vand og tør af – eller lad det lufttørre.
Det bedste af det hele? Når du er færdig med rengøringen, kan du gemme resterne og bruge dem i haven.
Æggeskaller er nemlig guld for planter, der elsker kalk – og så kan de også hjælpe med at holde snegle væk.
Så næste gang du står med en håndfuld æggeskaller, så husk at du faktisk står med et lille, bæredygtigt rengøringsmirakel.