Sebastian Juul
Derfor klarer disse personer sig dårligere i livet.
De første år af livet kan have større indflydelse på resten af tilværelsen, end mange måske er klar over.
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at alvorlige luftvejssygdomme i spædbarnsalderen kan føre til konsekvenser, der følger barnet langt ind i voksenlivet.
Undersøgelsen viser, at spædbørn, som bliver smittet med luftvejssygdomme fra ældre søskende, senere klarer sig dårligere på flere forskellige områder.
Det skriver TV 2
Forskerne finder ifølge undersøgelsen en sammenhæng mellem sygdommene og både uddannelsesniveau, indkomst og helbred mange år efter det oprindelige sygdomsforløb.
Samtidig peger forskerne på en forskel mellem søskende.
Andetfødte børn har større risiko end førstefødte for at blive indlagt med luftvejssygdomme i deres første leveår.
Forklaringen hænger sammen med, at ældre søskende kan tage smitte med hjem, så det yngste barn i familien bliver udsat for virus meget tidligt i livet.
Klarer sig dårligere på flere områder
Analysen viser, at konsekvenserne ikke nødvendigvis forsvinder, når barnet er blevet raskt.
Risikoen for et mere udfordrende voksenliv ser ud til at være højere blandt børn, der har været indlagt med luftvejssygdomme som spæde.
Sammenlignet med førstefødte har andetfødte en mindre sandsynlighed for at gennemføre både en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Samtidig viser resultaterne, at gruppen senere i livet har en lavere indkomst.
Også helbredet i voksenlivet ser ud til at være dårligere blandt personer, der tidligt blev ramt af alvorlige luftvejssygdomme.
Forskningsresultaterne fra Københavns Universitet viser dermed, at sygdom i spædbarnsalderen kan få konsekvenser, der rækker langt ud over den akutte indlæggelse.
Selvom luftvejssygdomme ofte forbindes med en kortvarig sygdomsperiode, tyder undersøgelsen på, at tidlige infektioner kan efterlade spor, som mange år senere kan ses i både uddannelse, økonomi og helbred.
