Tørstig minister sendte studentermedhjælper i supermarkedet: Gad ikke selv hente øl

Generelle nyheder

17/09/2022

Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Skrevet af Redaktionen

Det er ikke første gang, at Rasmus Prehn er i medierne på grund af sine møder med journalister. Nu er endnu et iøjnefaldende møde mellem fødevareministeren og flere journalister dukket op på radaren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste måneder har langt fra været nogen dans på roser for Rasmus Prehn. Det har været op ad bakke for fødevareministeren efter han offentligt har måttet erkende udfordringer i forhold til brugen af hans repræsentationskonto. Det er sket efter, at han har afleveret det kreditkort, han har brugt til at betale for en række frokoster og middage med journalister.

Ifølge Journalista.dk, har Rasmus Prehn dog fundet en lille udvej, når det handler om at få betalt sine repræsentative udgifter.

Eksempelvis har han formået at sende studentermedhjælpere i byen for at købe øl, når han har skullet holde møder med ikke nærmere angivne journalister.

Derved har han eksempelvis opnået, at det ikke har været hans navn, der har stået opført på kvitteringer, der ellers relaterede sig til hans forbrug.

Indkøbet af øl til brug for et møde med to anonyme journalister i foråret, må også anses for at være markant af andre årsager. Nemlig at Rasmus Prehn gentagne gange har nægtet at fortælle, hvilke journalister han er mødtes med.

Det efter at have påført en journalist på et udgiftsbilag, selv om denne slet ikke var til stede.

Heller ikke til dette møde, har det været muligt at finde ud af, hvem der har været til stede.