Stærekasser indbringer millioner til statskassen: Her er de 11 strækninger du skal passe på

Generelle nyheder

22/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Det er træls at få en bøde, så hold ekstra øje på disse 11 strækninger.

Siden 2018 har der været de såkaldte stærekasser på vejene i Danmark.

Stærekasserne hører ind under den Automatiske Trafikkontrol, forkortet til ATK, som også tæller de mobile fotovogne. Netop mobiliteten er forskellen på de to løsninger. Fotovogne er mobile og kan opstilles midlertidigt på alle vejstrækninger, hvor politiet mener, der er brug for det, mens stærekasser er permanent opstillet.

Sådan fungerer det når du får en bøde

Stærekasserne er sat op af Vejdirektoratet, men indgår som en del af politiets arbejde.

De fungerer sådan, at de måler hastigheden på de forbipasserende biler og tager et billede, hvis en bil kører for hurtigt. Det billede sendes så til politiet med information om, hvor hurtigt bilen kørte, da billedet blev taget.

Politiet gennemgår de billeder de får tilsendt og laver en vurdering af, om der skal udskrives en bøde til bilejeren eller ej. Det betyder at selvom farten og billedet bliver taget automatisk er det stadig et menneske, der i sidste ende vurderer om der bliver sendt en bøde.

Derfor er det ikke alle der blitzes som får tilsendt en bøde.

Hvis politiet vurderer at du skal have en bøde modtager du den i e-boks indenfor 24 timer efter politiet har gennemset billederne fra stærekassen.

Pas på disse 11 strækninger

I øjeblikket er der opstillet 20 stærekasser på 11 strækninger rundt omkring i det danske land.

I går kom det frem at disse stærekasser har indbragt 111.182.200 kroner til statskassen siden 2021.

De 11 strækninger som stærekasserne er sat op på er disse

  • Roskilevej, Albertslund Kommune

  • Måløv Byvej, Ballerup Kommune

  • Tjæreborgvej, Esbjerg Kommune

  • Gaabensevej, Guldborgsund Kommune

  • Aalborgvej, Jammerbugt Kommune

  • Vildsundvej, Morsø Kommune

  • Bogensevej, Odense Kommune

  • Herningvej, Ringkøbing-Skjern Kommune

  • Slagelse Landevej, Slagelse kommune

  • Grenåvej, Aarhus Kommune