Sensation: Finder en af livets byggesten et andet sted end Jorden

Generelle nyheder

15/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er første gang, stoffet er fundet i et hav, der ikke er på vores planet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nasa-forskere har opdaget fosfor på overfladen af ​​Saturns måne Enceladus.

Resultaterne er baseret på data fra rumfartøjet Cassini, som kredsede om Saturn mellem 2004 og dets planlagte nedstyrtning i 2017, skriver Nasa-forskere i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature.

"Dette er en fantastisk opdagelse for astrobiologien. Vi har fundet fosfor i isprøver, der er spyet ud af havet under månens overflade," siger Christopher Glein, en af ​​medforfatterne til forskningsartiklen.

Det skriver det norske medie abcnyheter.

Byggesten i DNA

Fosfor er en vigtig byggesten for DNA og RNA og findes også i skeletter og tænder hos mennesker og dyr og i nogle typer plankton.

"Det er første gang, at dette grundlæggende stof er blevet fundet i et hav, der ikke er på Jorden," siger førsteforfatter Frank Postberg ved Freie Universität Berlin.

Opdagelsen af ​​stoffet blev gjort ved, at forskerne gennemgik data indsamlet af Cassini og lavede eksperimenter, der viser, at Enceladus' hav har fosfor bundet i forskellige vandopløselige former.

Næste skridt er oplagt

Forskerne mener, at denne opdagelse viser, at havet under månens overflade opfylder, hvad der anses for at være de strengeste krav til liv.

"Næste skridt er oplagt, vi skal tilbage til Enceladus for at se, om det beboelige hav rent faktisk er beboet," siger Glein.

Det er imidlertid noget, der godt kan gå hen at tage noget tid. Cassini-fartøjet blev nemlig sendt afsted d. 15. oktober 1997, og først knap syv år senere, gik det i kredsløb om Saturn.

Og så skal man også lige medregne den tid, det tager at bygge sådan et fartøj.