Forside Generelle nyheder Så ‘billig’ bliver hakket oksekød: Netto låser priserne på populære...

Så ‘billig’ bliver hakket oksekød: Netto låser priserne på populære varer

Netto
Karl Aage Isaksen/Shutterstock

Så meget billigere bliver din indkøbskurv hos Netto.

Lige nu læser andre

Fødevarepriserne er høje, og livet er dyrt. Så enkelt kan det siges, og derfor giver Netto nu kunderne en håndsrækning ved at skrue prisen ned på fem populære varer, som hører til i de fødevarekategorier, som i særlig høj grad trækker den samlede fødevareinflation op i Danmark.

Sådan lyder det fra Salling Group i en pressemeddelelse.

Prisreduktionen vil gælde for resten af 2025, således kunderne kan forvente samme pris.

Det gælder hakket oksekød, malet kaffe, smør, mozerella og mørk chokolade, som hører til blandt de varer, hvor kunderne har oplevet de største prisstigninger i løbet af de seneste år.

– Fødevareinflatioen er ikke længere bredt forankret, men drives i særdeleshed af enkeltkategorier såsom oksekød, mejeri og kaffe. Dem nedprioriterer vores kunder og handler klogt udenom dem, fordi prisen er blevet for høj. For at imødekomme det, reducerer vi nu priserne for at hjælpe vores kunder, som forhåbentlig igen kan finde værdi i de varer, vi har udvalgt. De fem varer ændrer ikke hverdagen eller oplevelsen af vores priser for kunderne radikalt, men det er endnu en håndsrækning, siger Braw Bakir, direktør i Netto.

Den nye prisindsats er det seneste initiativ fra Netto og Salling Group, som siden inflationens indtog i Danmark har arbejdet målrettet på at hjælpe kunderne i videst muligt omfang. Først med Prisloft i 2022, sidenhen åbningen af ultradiscounteren BASALT og dernæste indsatser som Priskrig og inflationsbaskere.  

Læs også

Priserne er allerede trådt i kraft og gælder frem til årskiftet i Netto landet over. Priserne er faste og vil ikke blive påvirket af kampagnepriser på sammenlignelige produkter.

Kontakter

Group CommunicationSalling Group

Tlf:8778 5002press@sallinggroup.com

Om Salling Group

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder. 

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Ads by MGDK