Pinligere bliver det ikke: Mor åbner døren for et smågrinende postbud - du gætter aldrig, hvad han griner af

Generelle nyheder

10/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Katrine Lykke

Først forstod hun ikke, hvorfor postbuddet smilede sådan til hende i døren, da hun modtog sin pakke – det var først da hun læste etiketten, at hun indså hvorfor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Chloe Lythgoe får fremover svært ved at se sit postbud i øjnene, efter hendes ordre fra Amazon ankom til hendes adresse uden den diskrete emballage, som hun oprindeligt var blevet lovet.

 

”Please, sig, at du ikke ved, hvad der er i pakken”

Postbuddet gik smilende op ad stien for at aflevere pakken til Chloe, der intetanende skrev under på leveringen, men da hun modtog pakken, forstod hun pludselig postbuddets skæve smil. Et billede af det sexlegetøj, som hun havde bestilt, var nemlig trykt på selve pakken. Billedet sad endda lige ved siden af stregkoden, som postbuddet skulle scanne ved levering, så det var nærmest umuligt at overse, hvad pakken indeholdt.

"Det var forfærdeligt,” fortæller den flove kvinde, ”jeg kiggede forsigtigt op på ham i håbet om, at han måske ikke havde opdaget det, men det var tydeligt på hans blik, at han havde set, hvad er var i pakken.”

Den 21-årige mor havde bestilt voksenlegetøjet hos onlineforhandleren Amazon, der understregede på hjemmesiden, at diskretion var af høj prioritet. Pakkemodtageren fra den engelske by Warrington havde derfor forventet en neutral pakke, da postbuddet bankede på.

 

Produktet var anbefalet af hendes venner

”Jeg åbnede endda døren i min morgenkåbe, og mine børn stod bag mig og kiggede nysgerrigt op på det smågrinende postbud,” fortæller Chloe, der stadig ofte bliver konfronteret med oplevelsen, da det er det samme postbud, der afleverer alle hendes pakker.

”Hver gang jeg åbner døren, tænker jeg, ’Åh, please, kan jeg ikke få et andet postbud?’,” fortæller hun.

Chloe havde bestilt produktet efter anbefaling fra hendes venner, da hun skulle ”prøve noget nyt”. Og en ny og overraskende oplevelse, det fik hun da.