Påstår, han er 50 år - deler sin hemmelig bag det ungdommelige udseende

Generelle nyheder

11/10/2022

Tror du, han taler sandt om sin alder? Foto: Screendump, @rawveganrising/TikTok
Tror du, han taler sandt om sin alder? Foto: Screendump, @rawveganrising/TikTok

Skrevet af J. Bøgen

Nåååh, er det "bare" det, vi skal gøre?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange har søgt, men ingen har fundet det endegyldige svar på et af samfundets store spørgsmål: Hvordan holder man sig evigt ung?

Da evigt liv ikke er opfundet (endnu ...) tillader vi os at omskrive det famøse spørgsmål: Hvordan holder man sig ung, imens man lever?

Nu mener en TikToker at have fundet hemmeligheden - og den ligger ikke gemt i antirynkecreme eller suspekte kosttilskud.

Shane Sterling, som har mere end 87.000 følgere på sin TikTok-kanal, @rawveganrising, siger, at han her 50 år gammel, men de fleste vil nok være enige i, at han ser betydeligt yngre ud end sin påståede alder.

Og hemmeligheden afslører han i videoen her.

Oversat skriver Sterling, at han har levet hovedsagelig plantebaseret i 33 år, at han har været veganer i 18 år, og at han de sidste 5 år har været såkaldt rå veganer. Det betyder, at han ikke tilbereder sin mad, men udelukkende spiser rå føde.

Faktisk er der en lang række ikke-animalske produkter, han også har skåret ud af sin kost: Kød, havre, kartofler, olie, sukker, korn generelt.

Kort sagt spiser han stort set kun frugt og grøntsager, men altså uden at tilberede dem.

Umiddelbart lyder det som en ret voldsom kostændring for mange, og en bruger har da også skrevet en kommentar til videoen om, at det ikke ligefrem er noget, der vil virke for alle.

Men det vil det faktisk, ifølge Sterling. Han svarer til kommentaren, at vi alle sammen er biologisk identiske, så det eneste, der står i vejen for, at man lykkes med projektet er ens psykiske barrierer.

Hvad tror du? Har Sterling fundet svaret på et urgammelt spørgsmål, eller lyver han mon om sin alder?