På grund af stormvejr fra fredag eftermiddag kan der i hele landet forekomme aflysninger og forsinkelser i togtrafikken.
Det skriver DSB på deres hjemmeside, hvor de også giver et overblik over, hvad de togrejsende kan forvente.
Generelt opfordres togrejsende til at holde øje med Rejseplanen, da den vil blive opdateret løbende, men der er stadig nogle overordnede ændringer, man allerede kan forholde sig til.
På Sjælland
Fra fredag klokken 15.00 - 02.00
Timedrift mellem Næstved og Nykøbing F
Timedrift mellem København H og Næstved via Køge
Halvtimedrift mellem København H og Næstved via Roskilde
I Jylland
Fra fredag klokken 20.00 - 05.00
Timedrift mellem Aarhus og Aalborg
Regionaltog mellem Aarhus og Fredericia aflyses - Hedensted, Brejning og Børkop betjenes af InterCityLyntog i retning mod Fredericia og af InterCity i retning mod Aarhus
Hastigheden nedsættes på strækningerne mellem Hedensted og Brejning, samt mellem Gråsten og Sønderborg
Har du pladsbillet til et tog gældende fredag den 20. oktober 2023, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr.
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, kan du benytte Orange/Orange Fri-billet gældende den 20. oktober 2023 til en afgang enten torsdag den 19. oktober 2023 eller lørdag den 21. oktober 2023.
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende sig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular.