Massegrave er sjældent noget, vi forbinder med dansk jord, men ikke desto mindre er det præcist, hver der bliver åbnet for i Hovedstaden lige om lidt.
For under Hans Tavens Park ligger der nemlig tusindvis af københavnere begravet. Deres historie bliver godt nok sjældent fortalt, men de udgør stadig en vigtig del af Københavns historie.
Københavns Kommune har derfor sat gang i et skybrudsprojekt i parken, som kræver, at arkæologer undersøger området, inden der for eksempel bliver gravet ud til en ny pumpstation, og det er her, Hans Tavsens Park kommer ind i billedet.
Parken ligger nemlig tæt på Assistens Kirkegård, der tidligere har fungeret som fattigkirkegård - det var her, de mennesker, der ikke havde råd til en gravplads på kirkegården, blev stedt til hvile.
Og nu bliver en del af de tusinder af menneskeskæbner afdækket.
Koleraepidemien
Museuminspektør ved Københavns Museum, Lena Diana Tranekjer, fortæller til TV 2 Kosmopol, at man regner med at finde ca. skeletter i det område, der nu er blevet skærmet af store telte, men at der er langt flere begravet under parken.
Skeletterne stammer nemlig fra perioden mellem 1850 og 1880, og en stor del af dem er sandsynligvis ofre for den koleraepidemi, der rasede i hovedstaden i 1853.
Epidemien var katastrofal, fordi byen var overfyldt og de sanitære forhold var elendige. Det skabte optimale betingelser for kolerabakterierne, og sygdommen spredte sig hurtigt.
Inden for kort tid havde sygdommen således krævet sine første 5000 ofre.
Sjældent indblik i underklassens liv
Undersøgelserne af de opgravede skeletter vil ikke kun kunne afsløre koleraens virkning, men også give indsigt i den generelle sundhedstilstand blandt Københavns fattige befolkning i midten af 1800-tallet.
Ifølge Tranekjer er det sjældent, at vi får indblik i underklassens liv, da de ofte er fraværende i de historiske optegnelser, som primært fokuserer på middelklassen og de velhavende.
Mens arbejdet med at udgrave skeletterne er både spændende og lærerig, indebærer det også etiske overvejelser. Arkæologerne tager nødvendige forholdsregler, og eventuelle fund vil blive behandlet med respekt.
Der er dog ingen sygdomsrisiko fra de gamle lig, da kolerabakterierne ikke længere er til stede i jorden.
