Månedens rejseråd: Gå uden om hotellerne og snup Villa Oneiro på Kos

Generelle nyheder

26/07/2022

Har du brug for ro og autentisk græsk gæstfrihed, så er Kefalos er rigtig godt alternativ til de traditionelle græske steder.
Har du brug for ro og autentisk græsk gæstfrihed, så er Kefalos er rigtig godt alternativ til de traditionelle græske steder.

Skrevet af Redaktionen

Mange danskere elsker at besøge Grækenland. Gæstfriheden, varmen, maden og de mange smukke øer har skabt et turistparadis, der ligger spredt ud over Middelhavet. Flere øer er perfekte rejsemål, hvis man er til charter, men man skal også være klar til mange turister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du ikke lyst til charter-rejser og store hoteller fyldt med børnefamilier, så skal du måske kigge efter nogle af de små byer på de græske øer.

Vores hjerte er faldet for byen Kefalos på Kos, der godt nok ikke har turistshopping og store resortområder. Til gengæld er der charme for alle pengene og en strand, der er langt den bedste på Kos. Det er som om turisterne ikke har fundet hele vejen ned til Kefalos, idet de bliver i de store turistbyer på øen.

Der er heldigvis gode muligheder for at spise godt, drikke nogle skønne cocktails og nyde solen også selvom du ikke er tjekket ind i et resortområde.

Vi vil anbefale, at man lejer en villa og tager kontrol over sin egen ferie. Skal man have lidt luksus, og er man maksimalt seks personer, så er Villa Oneiro det perfekte valg.

Udsigten fra Villa Oneiro er helt perfekt.

Ikke nok med, at du bor godt, så er værten, Babis Peros, intet mindre end fantastisk. På vores tur blev vi hentet i lufthavnen og han lejede en bil til os til en pris, som vi ikke selv kunne klare.

Vi valgte tilmed at lægge de fleste måltider i værtens restaurant 'Syrtaki', hvor beliggenhed, service og mad gik op i en højere enhed. Restauranten er en familierestaurant, hvor familien sørger for hurtig og venlig betjening og god, autentisk græsk mad. Med den vanvittige udsigt fra restaurantens terrasse, så bliver oplevelsen til en femstjernet en af slagsen.

Selvom der er turister på Syrtaki, så føles stedet ikke overrendt, selv i de travle perioder. Der er hele tiden tid til et smil og en snak.

Man kan simpelthen ikke sidde et smukkere sted i Grækenland.

Man har brug for en bil, hvis man er i Kefalos. For selvom det er et skønt sted at slappe af og komme helt ned i gear, så er der måske også behov for en køretur i ny og næ.

Kefalos er for de, der vil nyde livet, stilheden og den græske gæstfrihed. Det er et lille hemmeligt paradis for alle, der gerne vil undgå de store turiststeder.

Pensionist.dk giver Kefalos de bedste anbefalinger.

Restaurant Syrtaki skal opleves, hvis I besøger Kefalos. God mad, venlig betjening og en beliggenhed, der ikke kan blive bedre.