Lækkert vejr i sigte: Her får vi over 20 grader

Generelle nyheder

29/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Foråret virker endelig til at være kommet!

Weekenden var en lidt blandet landhandel, men særligt søndag viste sig fra sin solrige og lune side.

Det virker til at være fortsat har mandag formiddag, men bliver det ved?

JA!

Ifølge DMI får vi godt nok først på ugen enkelte byger og en overgang lidt køligere vejr, men som ugen skrider frem, bliver vejret mere stabilt, og der begynder at strømme varm luft op over os fra sydøst og øst.

Så vær klar til at starte ugen med et solskinssmil!

Mandag

De fleste steder bbyder mandag på mest tørt vejr med nogen eller en del sol, men i Jylland kan der komme lettere byger, og på Bornholm vil det være skyet hele dagen.

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 17 grader.

I nat bliver det først klart vejr, inden der kommer skyer op over landet fra syd, og der kan også være spredte byger iblandt. Temperaturerne ryger ned mellem 6 og 10 grader.

Tirsdag

I morgen, tirdag, bliver det først skyet med stedvise byger eller lidt regn, men det driver over i løbet af dagen, hvor det klarer op med nogen sol.

Temperaturerne kommer op mellem 13 og 18 grader.

Tirsdag aften og natten til onsdag bliver det mest tørt og tildelts klart vej med temperaturer mellem 8 og 11 grader.

Onsdag

På ugens tredje dag får vi tørt vejr med nogen eller en del sol, og temperaturerne tager et mærkbart nøk op.

Vi får nemlig mellem 16 og 21 grader, så husk at få lagt den lette jakke frem tirsdag aften, hvis du overhovedet vil have jakke på onsdag!

Om aftenen og natten til torsdag bliver det mest tørt og klart vejr, og temperaturerne ryger ned mellem 6 og 11 grader.