Forside Generelle nyheder Kritikere i chok: Nynazist bruger trans-lov til at undgå mande-fængsel

Kritikere i chok: Nynazist bruger trans-lov til at undgå mande-fængsel

Women's,Hands,Holding,Prison,Railings, jail, fengsel, fængsel
Shutterstock

Den nye lov er knap nok trådt i kraft, før den bliver sat på prøve.

Lige nu læser andre

En tysk højreekstremistisk aktivist skal afsone en fængselsdom i et kvindefængsel efter at have skiftet juridisk køn. Det har skabt stor debat i Tyskland og sat spørgsmålstegn ved den nye lov om kønsskifte.

Skriver TV2.

Den tidligere medlem af den nynazistiske organisation Blood & Honor, Sven Liebich, blev i juli 2023 idømt halvandet års fængsel for injurier og hadtale. Liebich, der tidligere har fremsat stærkt transfobiske udtalelser, har siden skiftet navn og juridisk køn til Marla-Svenja Liebich.

Ifølge tyske medier som Der Spiegel og Bild skal hun nu afsone sin straf i kvindefængslet i Chemnitz fra den 29. august. Ændringen sker som følge af Tysklands nye selvbestemmelseslov, der siden november 2024 har gjort det muligt at ændre køn og fornavn uden domstolsafgørelse.

Provokation eller reel identitet?

Sagen har skabt opsigt – ikke mindst fordi Liebich tidligere har omtalt transkønnede som “parasitter” og kritiseret netop den lov, hun nu benytter sig af. Ifølge TV 2’s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen, rejser det tvivl om motivet bag.

Læs også

– Mange anser mest af alt det her som en provokation, siger han.

Tyske myndigheder har bekræftet placeringen i kvindefængslet, men anklager i sagen, Dennis Cernota, oplyser til MDR, at det stadig kan ændre sig, hvis det vurderes, at afsoningen truer sikkerheden eller ordenen.

Kritik af ny lov

Sagen har pustet til debatten om den tyske selvbestemmelseslov, som blandt andet tillader kønsskifte via en administrativ proces. Juraprofessor Volker Boehme-Neßler kalder i Bild loven “ekstremt” og advarer om misbrug.

– Nu kan du skifte køn med blot tre klik med musen. Loven er ikke gennemtænkt nok, siger han.

Også Tysklands minister for familie og kvinder, Karin Prien, har erkendt, at loven rummer “svagheder, der kan tilskynde målrettet misbrug.”

Læs også

Marla-Svenja Liebich har endnu ikke kommenteret offentligt, men har anlagt sager mod medier og journalister for omtale af sagen – uden at få medhold. Flere politikere understreger, at loven ikke automatisk forpligter myndigheder til at placere transkønnede i fængsler, der matcher deres juridiske køn.

Ads by MGDK