Kommune fraråder badning: Forhøjet indhold af bakterier

Generelle nyheder

09/07/2024

Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er taget nye prøver for at se, om det er et vedvarende problem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er en af de danskere, der, uanset vind og vejr, SKAL i vandet om sommeren, bør du lige overveje, hvor du hopper i bølgen blå.

Køge Kommune advarer nemlig mod at bade i Havnebadet Køge Marina, da der er målt forhøjet indhold af bakterier.

Det skriver Køge Kommune på sin hjemmeside.

Var fint i sidste uge

Fra der bliver taget en vandprøvemåling går der 2-3 dage, før resultatet er klar.

Det seneste resultat blev offentliggjort torsdag d. 4. juli, og her var værdierne, som de skulle være.

Men da svarene på næste omgang prøver kom i går, mandag d. 8. juli, var der et forhøjet indhold af bakterier i vandet.

Går man lidt længere tilbage i prøverne, kan man imidlertid se, at der d. 1. juli blev meldt om lettere forhøjet indhold af bakterier i Havnebadet. I den forbindelse fraråedede man også badning.

Kommunen forventer, at svarene på de seneste vandprøver er klar onsdag. Indtil da frarådes badning i Havnebadet.