Kommer der mere regn? Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

30/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Danmark blev ramt af et historisk voldsomt regnvejr fredag, som faktisk resulterede i det vådeste septemberdøgn nogensinde i dansk vejrhistorie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Esbjerg faldt der således ufattelige 144,6 millimeter regn i løbet af fredagsdøgnet, og samlet er Danmark nu nået op over en normal nedbørsmængde for et år - selvom der stadig er tre måneder tilbage af 2024.

Ifølge DMI er der dog heldigvis ikke lige så meget regn på vej de næste dage.

Mandag

I dag bliver en overvejende tør dag med nogen sol flere steder.

Temperaturerne når dog ikke længere op end 13-15 grader.

Natte til tirsdag starter også tørt ud og med til dels klart vejr, men i løbet af natten kommer der skyer ind over land, og i de sydvestlige dele af Danmark kommer der også regn.

Temperaturerne når ned mellem 8 og 13 grader.

Tirsdag

I morgen bliver en skyet affære, og især i den sydlige del af landet vil man blive ramt af byger og regn flere steder.

Temperaturerne når op mellem 10 og 15 grader.

Natten til onsdag fortsætter med regn og byger i det sydlige, men ellers bliver det overvejende tørt og periodevist med klar vejr. Temperaturer ned mellem 7 og 12 grader.

Onsdag

Ugens tredje dag bliver tør med lidt eller nogen sol, selvom man først på dagen vil få skyet vejr med enkelte byger omkring Østersøen.

Dagtemperaturerne når op mellem 10 og 15 grader, inden de om natten falder til mellem 3 og 10 grader.