Vi husker nok alle, hvordan der løbende i efteråret 2022 kom den ene melding efter den anden om, at der ville komme forskellige tiltag til vinteren, som skulle sikre, at Danmark nåede igennem de kolde måneder uden risiko for, at vi kom til at mangle energi.
Danskerne blev tvangsfodret med råd til at spare på energien, men mest mærkbart var det nok for de mennesker, der arbejder i det offentlige, eller som gik i skole.
Temperaturerne på de kommunale kontorer, i skolerne og i daginstitutionerne blev nemlig sat noget længere ned, end vi er vant til, og resultatet blev klaprende tænder og kolde næser og fingre.
Men vi kom igennem vinteren uden at have haft problemer med energiforsyning.
Vi skriver efteråret 2023 i dag, og nu gentager historien sig.
For selvom truslen om energimangel ikke er så overhængende, som den var for et år siden, så er der stadig mange offentlige institutioner, der i det kommende vinterhalvår vil holde temperaturerne på det samme, som de var sidste år.
Ifølge en rundrigning, som DR har lavet, forventer flertallet af nordjyske kommuner nemlig, at sætte en grænse for, hvor varmt der må være i de kommunale bygninger.
Vi skal stadig spare
Sidste år udstak regeringen et krav om, at alle statslige institutioner skulle holde temperaturerne nede på 19 grader. Samtidig blev det anbefalet, at kommuner og regioner fulgte trop – noget langt de fleste gjorde.
I år er der endnu ingen officielle retningslinjer på området, i hvert fald ikke endnu. Der er også uvist, om der kommer en anbefaling som den fra 2022.
Faktum er dog, at selvom Danmark står et bedre sted i forhold til energiforsyningen, end vi gjorde for et år siden, så skal vi stadig spare på energien.
Ifølge Energistyrelsen forventes der ikke at blive mangel på strøm, hvis vintervejret ellers bliver gennemsnitligt, og vi danskere husker at spare på energien og flytte strømforbruget til timerne med størst elproduktion - ligesom vi også skal tilbage til vanerne med at sætte for eksempel opvaskemaskinerne i gang om natten igen.
De danske gaslagre er 89 procent fulde, mens gennemsnittet i Europa er 91 procent. Dermed har man allerede nået det mål, man har sat sig til 1. november. Men da vi er gået over til at få vores gas på det internationale marked i stedet for et regionalt med russisk gas med i mixet, er vi også mere følsomme overfor usikkerheder.
