Ilse Jacobsen er død

Generelle nyheder

24/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Efter en hård kamp mod kræften er den 62-årige iværksætter Ilse Jacobsen gået bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ilse Jacobsen blev tidligere konstateret med lymfekræft, en særlig aggressiv kræftform. Desværre har det nu resulteret i, at den tidligere 'Løvens Hule'-løve er gået bort.

Det er Ilse Jacobsens selskab der har udsendt en pressemeddelelse, hvori de fortæller, at iværksætteren er afgået ved døden i en alder af 62 år.

'Det er med stor sorg vi må meddele, at Ilse Rohde Jacobsen har tabt kampen mod den aggressive kræft hun har været i behandling for siden august 2021. Ilse sov stille ind på hospitalet i går d. 23. oktober 2022 og var omgivet af sin nærmeste familie', lyder det i meddelelsen, der fortsættes:

'Ilses familie samt virksomheden beder om fred til at sørge over tabet af Ilse; entreprenør, forretningskvinde, datter, hustru, mor, søster, ven, arbejdsgiver, passioneret ildsjæl og grundlægger af blandt andet IJH A/S.