Ikonisk dansk pizzeria får sur smiley: Fødevarestyrelsen finder indtørret rottelort

Generelle nyheder

04/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Pizzeriaet fik både en sur smiley og en bøde på 22.500 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mackie's Pizza & Cantina i Aarhus har modtaget en kæmpe bøde på 22.500 kroner og en sur smiley af Fødevarestyrelsen efter kontrol. 

Det viste sig at hygiejnen halter hos Mackie's Pizza & Cantina, som ellers ligger er en ret velkendt Aarhusiansk pizzarestaurant.

I en kontrolrapport fra et besøg på spisestedet 8. februar kan man læse, at pizzeriaet har fået en sur smiley, samt en bøde på 22.500 kroner for mangelfuld rengøring.

Ligner rotteeksrementer

En af de ting der fremgår af rapporten er blandt andet at der i et hjørne ved siden af køleskabene er fundet 18 ekskrementer, der lignede indtørrede rotteekskrementer. 

I rapporten står der også:

"På væg og under bord ved opvaskevask og under opvaskemaskine ses der mørke fedtede belægninger. Flere steder i opvaskemaskine ses lyserøde belægninger. På lille lager med køleskabe og kolonialvarer og uemballeret grønt ses der under kvartpaller og bag inventar gamle indtørrede produktrester og mørke fastsiddende plamager, samt i hjørnet ved siden af køleskabene ekskrementer, som ligner indtørrede rotte ekskrementer, ca. 18 stk. Ekskrementerne vurderes ikke at være friske. Det vurderes at der ikke på på nuværende tidspunkt er angreb af skadegører i virksomheden," fremgår det af rapporten.

Problemer med isterningemaskinen

Men listen med rengøringsproblemer stopper ikke der. Det fremgår ydereliger af rapporten, at der var problemer ved isterningemaskinen:

"I virksomhednes barområder ses der støv og spindelvæv mellem inventar. I isterningemaskine ses der en gullig/lysebrun kalk belægning. Overst i ovnrum og i microbølgeovn ses der fastbrændte produktrester," slutter styrelsen.

Mackie's Pizza & Cantina havde følgende bemærkninger, til den dårlige kontrolrapport: "Vi bestræber os på at overholde reglerne."