Mikkel Petersen
Når Putin bevæger sig, følger årtiers træning med i hvert skridt.
Når Vladimir Putin mødes med Donald Trump i Alaska, vil mange bemærke hans karakteristiske måde at gå på – med den ene arm tæt ind til kroppen. Ifølge eksperter er der en ganske særlig grund til den usædvanlige kropsholdning.
Skriver ladbible.
Et møde under spænding
Fredag skal de to præsidenter sidde ansigt til ansigt for at drøfte krigen i Ukraine. Trump har forud for mødet advaret Moskva om “meget alvorlige konsekvenser”, hvis Rusland nægter at indstille kampene. Mødet finder sted på et amerikansk militæranlæg i Alaska og ventes at blive intenst – både politisk og personligt.
En gåstil med baggrund i KGB
Putins måde at gå på har ofte givet anledning til spekulationer. Nogle har gættet på, at det skyldes sygdom eller en gammel skade, men forskning peger på en helt anden årsag: hans fortid som KGB-agent.
I 2015 offentliggjorde forskere fra Portugal, Italien og Holland en analyse i British Medical Journal, hvor de beskrev fænomenet som “gunslinger’s gait” – revolvermandens gang.
Ifølge deres teori blev KGB-agenter trænet til at holde deres højre hånd tæt til kroppen, klar til at trække et våben på et splitsekund, mens den anden arm svingede frit for at opretholde balancen.
Militær vane – ikke medicinsk problem
Putin arbejdede i 16 år som udenrigsefterretningsofficer for KGB, indtil han trak sig tilbage i 1991. Den særlige gang er ifølge eksperterne ikke tegn på helbredsproblemer, men en indgroet, bevidst stilling, som er svær at lægge fra sig.
Professor Bastiaan Bloem, specialist i bevægelsesforstyrrelser, understregede i forbindelse med studiet, at der var “et alvorligt budskab” i observationen: vaner fra militær træning kan blive permanente – selv årtier senere.
Symbol på kontrol
For Putin kan gangarten også have en symbolsk betydning. Den viser årvågenhed, disciplin og kontrol – egenskaber, han gerne vil signalere til både politiske allierede og modstandere. Når han fredag går mod Trump med den ene arm tæt til kroppen, er det derfor ikke blot en kropslig særhed, men en del af det iscenesatte billede af en leder, der altid er klar til at reagere.
