Hvad har vejrguderne planlagt? Sådan bliver vejret i weekenden

Generelle nyheder

06/10/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvad vil du bruge lørdag og søndag på?

hjem efter ugens sidste arbejdsdag og officielt have weekend - to dage, man kan bruge på lige det, man vil.

Men hvis man gerne vil lave noget udendørs, er der lige nogle andre, man skal være på bølgelængde med, nemlig vejrguderne.

Og det er jo efterår, så hvad ender vi med at blive udsat for rent vejrmæssigt de næste dage? Lad os kigge på det.

Varme og kulde i kamp

Ifølge DMI er der et lavtryk nord for Skotland, der langsomt bevæger sig mod øst, og en tilhørende varmfront bevæger sig indover Danmark fra vest.

Det betyder, at vi først på dagen fredag får let til frisk vind fra sydvest, men i løbet af eftermiddagen og aftenen tager vinden til i styrke og bliver jævn til hård, ved kysterne stedvis kuling eller hård kuling. Lokalt kan man endda opleve vindstød helt op til stormstyrke. Regn med temperaturer mellem 12 og 16 grader, men forvent også, at det vil føles markant koldere på grund af vinden.

I løbet af natten til lørdag aftager vinden, hvor der en overgang vil strømme koldere luft ned over Danmark fra nord og nordvest.

Sådan bliver lørdag og søndag

Lørdagen bliver overvejende tør med lidt eller nogen sol, dog med skyer og lidt regn af og til i de sydvestlige dele af landet.

Temperaturer mellem 11 og 13 grader og jævn til hård vind fra nordvest og vest.

Natten til søndag byder på klart vejr mange steder, og det giver temperaturer helt ned til mellem 3 og 8 grader, lokalt måske koldere. Vinden bliver svag til jævn og vil komme enten fra nord eller skiftende retninger.

Når vi så står op til søndag, bliver vi mødt af en køling morgen med nogen eller en del sol. Temperaturerne kommer op på mellem 10 og 14 grader i løbet af dagen, og vinden holder sig svag til jævn.

Natten til mandag bliver der efterhånden mere skyet, og vi kan godt regne med udbredt regn i store dele af landet. Temperaturerne kommer ned mellem 5 og 10 grader, igen med risiko for, at det kan blive endnu koldere lokalt.