En udbredt vittighed om den grønlandske politiker Hans Enoksen er, at hans yndlingsprogram på tv er ”Forsvundne danskere”. Det efter han har bygget en stor del af sin politiske platform på modstanden mod Danmark og danskerne. Hvilket blandt andet kan ses ved, at han nægter at tale dansk offentligt.
Alligevel er han at finde på stemmesedlen, når der er valg til Folketinget på tirsdag. Det skyldes, at Grønland, ligesom Færøerne, råder over to pladser i Folketinget.
Ifølge Journalista.dk er det bestemt ikke usandsynligt, at Hans Enoksen kan sikre sig en af de to pladser.
Det skyldes, at han som formand for det stærkt venstreorienterede bygdeparti Partii Naleraq, var stemmesluger ved det seneste valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut.
Hans Enoksen har tidligere været formand og landsstyreformand for Siumut-partiet, hvilket dog fik en brat ende i 2009. Det efter at flere medlemmer af den daværende regering, blev afsløret i stort forbrug af skatteydernes penge på forskellige former for sociale sammenkomster og fester.
Det var også tilfældet for Hans Enoksen selv, der blev fanget i at holde en stor nytårsfest i sin hjembygd – over sin Hjemmestyrebetalte repræsentationskonto.