DMI: Sådan bliver nytårsvejret

Generelle nyheder

30/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Her bliver det bedst at se fyrværkeri

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nytårsaften er lige om hjørnet og tusindvis af danskere skal ud og se fyrværkeri til midnat.

Men hvordan bliver vejret egentligt? Skal man overhovedet forvente at kunne se de farverige eksplosioner?

De kommende dage står fronterne i kø for at passere Danmark vestfra, dette giver os mildt vejr og perioder med regn og blæst. Tirsdag passerer en højtryksryg Danmark vestfra, men herefter bevæger nye fronter sig frem mod landet.

Det skriver DMI

Starter solrigt

Nytårsaftensdag vil starte med stedvis sol og ellers overskyet. Der vil komme regn fra sydvest og temperaturen vil ligge mellem 7 og 11 grader.

Vi vil få en let vind fra sydvest, der ved kysterne kan blive op til hård vind eller kuling.

Om aftenen og natten vil det være overskyet med regn de fleste steder, lokalt måske slud, men i den nordvestligste del af landet holder det måske tørt, hvilket vil sige at det er dem, der får de bedste udsiger til fyrværkeriet.

Vinden aftager til svag til jævn skiftende, i den sydligste del landet måske en frisk eller hård sydvestlig vind.

Uvist hvor lavt skyerne hænger

"Vores prognoserne forudsiger, at det vil regne i hele eller det meste af landet under ’90 års fødselsdagen’, men detaljerne er ikke afgjort endnu." skriver Meteorolog Jesper Eriksen

Prognoserne er dog enige om at det omkring midnat vil være en svag vind fra en vestlig eller skiftende retning i en stor del af landet, dog med mulighed for en frisk til hård sydvestlig vind i den sydlige og østlige del af landet.

"Stjernekiggeri bliver der nok intet af, Danmark forventes at være dækket af skyer. I hvilken højde de kommer til at ligge i er dog endnu ikke afgjort. Skyer skal i øvrigt være meget lavthængende, førend nytårsraketterne når at forsvinder op i dem og dermed bliver spildt krudt," skriver Meteorolog Jesper Eriksen