Politiker spiste hashkager ved et uheld: Måtte med helikopter til sygehus

Udland

30/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Sygehuset kunne ikke finde ud af, hvad der var galt

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den norske sametingsrepræsentant for Arbejderpartiet Per Mathis Oskal (64) blev syg to gange efter ved et uheld at have spist muffins, der indeholdt hash.

Det skriver VG

Oskal sælger også rensdyrkødprodukter og deltog derfor på Bondens marked i Harstad i oktober.

Der fandt han nogle muffins i sin bod og troede, at hans kone havde købt dem på markedet.

"Så jeg drak min morgenkaffe og spiste en," siger han.

Troede det var et slagtilfælde

"Der gik en halv time, så blev jeg "syg" og måtte lægge mig i autocamperen. Til sidst kom vi hjem, og jeg blev sendt med ambulance til Tromsø."

Lægerne kunne ikke finde årsagen til hans sygdom og mente, at Oskal havde fået et slagtilfælde.

Kagerne lå dog stadig i boden, og den følgende weekend, da de deltog på et andet marked, spiste han endnu en muffin. Igen blev han syg og blev sendt med helikopter til sygehuset i Tromsø.

"Men de fandt intet. Jeg blev nu undersøgt i hoved og røv. I mellemtiden fik min kone en af ​​vores sønner til at komme og hjælpe til på messen i Sørreisa," fortæler Per Mathis Oskal.

Sønnen blev også syg

Konen fik besked her i Tromsø om, at sønnen også var blevet syg, og det viste sig, at også han havde spist de samme kager.

Familien begyndte således at få mistanke om, at bagværket var årsagen til sygdommen.

Oskal anmeldte sagen til politiet, men den blev henlagt.

"Det var svært at finde ud af, hvor de kom fra, da vi allerede har spist alle kagerne," siger han.