DMI: Nyd sommervejret snart er det slut

Generelle nyheder

11/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ugen starter godt med høje temperaturer og solskin, men slutter med kedeligere vejr og lavere temperaturer.

Det skriver NewsBreak

Op til 25 grader

De første to dage i ugen får vi temperaturer mellem 20 og 25 grader i det meste af landet.

"Det starter jo rigtig flot - nærmest sommerligt - her mandag, tirsdag og til dels onsdag," siger Lars Henriksen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Men derefter går det hurtigt ned af bakke

"Når vi når hen fra midten til sidst på ugen, bliver det efterhånden køligere og mere blæsende, og vi får generelt dagtemperaturer sidst på ugen mellem 15 og 20 grader," siger Lars Henriksen.

Vejr fra de vestlige egne

Den varme vi kommer til at opleve i starten af ugen kommer fra de vestlige egne i Europa.

"Det er egentlig sådan et varmt pust fra Sydvest- og Vesteuropa, vi skal have ind over landet, så der her de næste par dage kommer noget af denne her varme, som man har haft i længere tid på de her kanter," siger Lars Henriksen.

Han fortæller videre at i løbet af onsdag vil den kolde luft fra nordvest igen trænge sig på. Det vil medføre køligere nattetemperaturer, som kan blive helt ned til 10 grader.