Fredag afleverede “Udvalget for en mere værdig død” sine anbefalinger til sundhedsministeren.
Det regeringsnedsatte udvalg anbefaler blandt andet, at terminale patienter med mindre end et halvt år tilbage af livet skal kunne få hjælp af sundhedspersonalet til assisteret selvmord.
En anbefaling, Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra:
"Sygeplejersker skal ikke tage livet af patienter. Det kan aldrig være en opgave for sundhedsvæsenet," siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Hun understreger, at diskussionen om aktiv dødshjælp er svær og fuld af nuancer, men at aktiv dødshjælp, set med sundhedsfaglige briller, ikke er vejen frem.
"Jeg anerkender til fulde, at mange danskere ønsker muligheden for aktiv dødshjælp, og det er vigtigt at lytte til. Men jeg tror også, at der er mange muligheder for, at vi med god sygepleje kan sørge for en værdig afsked," siger Dorthe Boe Danbjørg, som fortsætter:
"En værdig død handler ikke om at afslutte livet, men om at sikre lindring, støtte og nærvær, mens patienten er i live. Og det er det, vi sygeplejersker gør. Vores opgave er at udøve sygepleje – ikke at tage liv," lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.
Det Etiske Råd: En del ubesvarede etiske spørgsmål
Medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler ikke at indføre legaliseret dødshjælp i Danmark og savner fra Udvalgets side en stillingtagen til en række etiske spørgsmål, der vil være forbundet med en legalisering.
Udvalget har indskrænket deres anbefaling om at indføre legaliseret dødshjælp til kun at gælde assisteret selvmord for patienter med kort levetid tilbage.
Medlemmer af Det Etiske Råd mener dog ikke, at Udvalget forholder sig tilstrækkeligt til, hvilke konsekvenser en legalisering af assisteret selvmord vil have - herunder hvordan man sikrer, at ønsket om dødshjælp har tilstrækkelig dybde, og at den syge er tilstrækkeligt velinformeret. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan man undgår, at lignende patientgrupper oplever tab af værdighed og retten til at være til besvær.
”Jeg ville ønske, at Udvalget havde reflekteret lidt videre. Med den model der lægges op til, står en række uafklarede forhold tilbage. Hvorfor er det lige sundhedspersoner, der skal medvirke til assisteret selvmord? Hvordan forholder man sig til lægers vanskeligheder ved at bedømme patienters restlevetid og vanskelighederne ved at bedømme, om patienter lider af depression, som er kendt fra Oregon-modellen? Og bør vi ikke være bekymrede over, at en tredjedel af de patienter, som får udleveret dødbringende medicin i Oregon, aldrig bruger den?” udtaler formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen.
Det er rådets opfattelse, at Udvalget ikke i tilstrækkelig grad besvarer de spørgsmål, som Det Etiske Råd stillede i sin redegørelse fra 2023 om dødshjælp, og rådet efterlyser derfor en fortsat samfundsdebat om de ubesvarede spørgsmål, inden en politisk stillingtagen til emnet.
