Forside Generelle nyheder 500.000 danskere står først i køen: Kan få det helt...

500.000 danskere står først i køen: Kan få det helt gratis

danske penge
Shutterstock.com

Ny ordning kan ramme 500.000 danskere

Et besøg hos tandlægen kan hurtigt ende med en regning på flere tusinde kroner. Men for en stor gruppe danskere kan den udgift snart høre fortiden til.

Omkring 500.000 personer står til at blive omfattet af gratis tandpleje allerede fra 2027.

Det er målet med en plan fra regeringen og Enhedslisten, som nu er kommet endnu et skridt tættere på at blive til virkelighed. Det fortæller Ekstra Bladet.

Tirsdag bliver lovforslaget sendt i høring. Ordningen skal dække nødvendig tandpleje, mens kosmetiske behandlinger ikke vil være omfattet.

Disse danskere står først i køen

Det er ikke alle, der får gratis tandlæge fra starten.

Ifølge Politiken bliver førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, personer i ressourceforløb, modtagere af ledighedsydelse og udvalgte kronikere blandt de grupper, som efter planen bliver omfattet fra 2027.

Dermed starter indfasningen hos nogle af de danskere, der kan have sværest ved selv at betale en stor regning hos tandlægen.

“Jeg synes, det er rigtig godt, at vi starter med nogle af de mennesker, der har allermindst i vores samfund,” siger Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted til Politiken.

Skal først gennem Folketinget

Selv om planen nu er rykket et skridt videre, er gratis tandpleje fra 2027 endnu ikke endeligt vedtaget.

Lovforslaget skal først igennem høringen og derefter behandles og vedtages i Folketinget. Samtidig skal pengene afsættes på finansloven for 2027.

Folketingets dokumenter viser, at der er lagt op til en gradvis udvidelse af den gratis tandpleje fra 2027. I regeringsgrundlaget er der afsat mindst 4 milliarder kroner frem mod 2030 til området.

For omkring en halv million danskere kan første fase dermed betyde, at betalingskortet ikke længere skal findes frem efter nødvendig behandling hos tandlægen.

Ads by MGDK