Tjek din netbank: Glædelig nyhed til 300.000 danskere tirsdag

Forbrug

10/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Men marts 2022 er afgørende for, om du er en af dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag morgen vil ca. 300.000 danskere kunne se en indbetaling på 2.000 kr. når de åbner deres netbank.

I forbindelse med Folketingets aftale om kompensation for stigende priser, udbetales der, fra i dag, et skattefrit engangsbeløb. 

"Vi har i ATP fået ansvaret for at sikre udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 skattefrie kroner. Pengene udbetales til danskere, der modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse for marts 2022. I alt er ca. 300.000 danskere berettiget til at modtage engangsbeløbet, og de vil automatisk få udbetalt beløbet til NemKonto i dag," siger koncerndirektør i ATP, Anne Kristine Axelsson, i en pressemeddelelse.

Netop marts 2022 er central for den enkeltes berettigelse til at modtage ydelsen.

Er man efter marts 2022 f.eks. kommet i arbejde, vil man fortsat være blandt modtagerne af checken på 2.000 kr.

Er man derimod tilkendt en af ydelserne efter marts 2022, er man ikke blandt de 300.000. 

"Kompensations-ydelserne, der udbetales i dag, er målrettet en stor gruppe af modtagere, som med denne ekstra check, vil få en håndsrækning i form af skattefri økonomisk støtte i svære tider. Vi administrerer i forvejen en lang række af velfærdsydelser til danskerne, så det er naturligt at ATP håndterer udbetalingen af engangsbeløbet," siger Anne Kristine Axelsson. 

ATP oplyser, at engangsbeløbet ikke har betydning for, hvor meget man kan få i andre ydelser fra det offentlige.

Det gælder også, hvis man er gift eller samlevende med en, der får udbetalt engangsbeløbet. 

Du kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst 

ATP har etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man derfor ringe på 70 12 80 56. 

Fakta

  • I forbindelse med Folketingets aftale om kompensation for stigende priser udbetales der et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, der modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse for marts 2022.  

  • Hvis man er berettiget til engangsbeløbet, udbetales det automatisk til NemKonto fra i dag. 

  • Hvis man efter marts 2022 er overgået til en anden pension, fx folkepension, eller man er kommet i arbejde, vil man også få udbetalt beløbet. Det afgørende er, at man var berettiget til enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse for marts 2022 

  • Hvis man er tilkendt en af ydelserne efter marts 2022, får man ikke engangsbeløbet.