Medie: Sådan døde Sidney Lee

Kendte

09/01/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Ifølge Ekstra Bladet, så står det nu klart, hvorledes realitystjernen Sidney Lee døde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var d. 16 maj 2022, at danskerne fik nyheden om, at reality-ikonet var afgået ved døde i en alder af blot 43 år.

Der blev på daværende tidspunkt ikke meldt ud, hvad Sidney Lee døde af. Blot at politiet havde været til stede på reality-stjernens adresse. Det gav anledning til en masse spekulationer, som nu viser sig at være helt uden hold i virkeligheden. Forklaringen på Sidney Lees død er nu kommet, og det er Ekstra Bladet, der bringer den til torvs.

En redegørelse fastslår nemlig, at realitystjernen døde af en lungebetændelse. Det skriver Ekstra Bladet.

Idet der var to politibetjente i lejligheden, da Sidney Lee åndede ud for sidste gang, er sagen blevet undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Af Statsadvokatens afgørelse fremgår det, at Københavns politi blev kaldt til adressen i indre København klokken 17.17.

Efter 4 minutter tilkaldte betjentene en ambulance, dog uden udrykning, hvilet tyder på, at alt generelt foregik stille og roligt.

Sidney Lee var gennem sin karriere deltager i en lang række underholdningsprogrammer og realityshows.

Faktisk var han med i så mange programmer, at han var indehaver af Danmarksrekorden for flest optrædener i realityshows.

Blandt andet har han været med i programmerne 'Singleliv', '4-Stjerners Middag', 'Divaer i junglen', 'Fangerne på Fortet' og 'Dagens Mand'.