Forsyningstilsynet vil udvide sin undersøgelse af elselskaber.
Det skriver Nordjyske
Det fortæller direktør i Forsyningstilsynet Carsten smidt.
Helt konkret vil tilsynet undersøge flere danske elselskaber for hvorvidt de overholder reglerne for udbetaling af tilgodehavender til slutafregnede kunder.
På baggrund af deres undersøgelse vil tilsynet vurderer, hvad der så skal ske.
"Hvis tendensen er, at det er en bestemt del af markedet, hvor der er problemer, vil vi koncentrere os om det. Hvis det er en mere generel problemstilling, må vi have undersøgt hele markedet," siger Carsten Schmidt
Modstrøm allerede undersøgt
Tilsynet har allerede indledt en undersøgelse mod elselskabet Modstrøm. Og nu vil forsyningstilsynet undersøger omkring fem ekstra selskaber.
Det er tidligere kommet frem at Modstrøm har tjent 131,7 millioner kroner henover en årrække på ikke at udbetale tilgodehavender til de elkunder, der havde skiftet selskab.
Modstrøm har også i nogle tilfælde haft svært ved at overholde fristerne for, hvor hurtigt en slutopgørelse skal være klar.
Flere selskaber snyder
Og ifølge Carsten Smidt kan vi godt forvente at andre selskaber har samme arbejdsgang. Det har også været Modstrøms forklaring til pressen, at andre selskaber har samme procedure.
Mad Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk, opfordrede fredag til at der blev lavet en bred undersøgelse af hele markedet.
Det bliver det ikke til, men med fem ekstra selskaber undersøgt, kan man få en idé om omfanget af problemerne.