Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en advarsel på Twitter, hvor de tilbagekalder en autostol.
Helt præcist er det BABY-SAFE 5Z-autostolen fra Btiax Römer, det drejer sig om, og når man læser, hvad der er galt forstår man det godt.
En intern undersøgelse hos producenten har nemlig vist, at der er en risiko for, at håndtaget oå stolen går i stykker - det vil sige, at man kan gå og bære på sin elskede lille, og så kan baby risikere at ryge til jorden, fordi håndtaget har givet op.
Producenten selv skriver i en pressemeddelelse, at der er tale om en frivillig tilbagetrækning af autostolen:
Efter afslutningen af en intern undersøgelse udsendte Britax Römer i juli 2023 en frivillig tilbagekaldelse af BABY-SAFE 5Z-autostolen baseret på en intern undersøgelse.
Der er et potentielt sikkerhedsproblem med et hul, der kan opstå mellem håndtaget og sædet på BABY-SAFE 5Z. Mellemrummet påvirker ikke autostolens ydeevne i bilen eller i en kollision, men der er en potentiel sikkerhedsrisiko, når autostolen bæres uden bilen. I sjældne tilfælde kan håndtaget løsne sig uventet og forårsage pludselige bevægelser af skallen og/eller overraske den person, der bærer BABY-SAFE 5Z. Det kan føre til, at autostolen falder ned eller kolliderer med andre genstande, og under uheldige omstændigheder kan barnet komme til skade.
Alle BABY-SAFE 5Z vil blive erstattet gratis med en nyere version af produktet, BABY-SAFE 5Z2, som ikke har dette potentielle problem.
Forældre, der har købt en BABY-SAFE 5Z autostol, bør:
Stoppe med at bruge BABY-SAFE 5Z med øjeblikkelig virkning, især uden for bilen ved at bære autostolen ved hjælp af håndtaget.
Gå ind på www.baby-safe-check.com for at udskifte deres autostol.