Stop madspild: Så meget julemad ender i skraldespanden

Forbrug

20/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Maria K.

Er der mon nok til alle? Burde jeg købe en ekstra? Jeg vil ikke løbe tør for julemad til mine gæster! Kender du en af de tre følelser? Det er formentlig muligt at finde i de fleste hjem henover julen. Men madspildet topper i julen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I juletiden må der ikke mangle noget. Slet ikke på julebordet. Men i julestressen med at købe rødkål, and, medister, brunede kartofler og hvad der ellers hører sig til på jeres julebord, kan det hurtigt tage overhånd. Det understreger en ny undersøgelse om madspild. 

En tiendedel ender i skraldespanden

Julefrokoster, julemaden til aften, dessert og julekonfekt. Det er i sandhed en højtid, der i høj grad handler om mad, og i mange hjem er der helt særlige traditioner for denne højtids mad. Men den mørke side af denne lækre mad er madspildet der medfølger.

I en meningsmåling blandt 2.000 mennesker, der fejrer jul, indrømmer 31 procent af dem, at deres madspild er større i juletiden end normalt.

Mindre madspild – men samme julehygge

Meningsmålingen er lavet gennem OnePoll for Waitrose, som en del af en kampagne, hvor de vil forsøg at halvere madspild i Storbritannien inden 2030.

Af de adspurgte vil de forsøge at undgå madspild på forskellige måder. 35% vil forsøge at spise den mad, de ellers ikke bryder sig om. 38% vil give deres gæster nogle rester med hjem og 41% vil forsøge at være mere kreative med deres rester og trylle dem om til lækker mad i stedet for fyld til skraldespanden.

Gode råd til at undgå så meget madspild:

Brug resterne. Hvem elsker ikke en god biksemad? Det er en god måde at få brugt resterne fra julemaden på.

Overvej lige en ekstra gang, om mængderne er for store. I frygten for at have for lidt, kan det hurtigt ende med, at der er alt for meget. En tommelfingerregel kan være, at overveje, hvor meget du selv kan spise – husk at det gælder hele menuen sammen og ikke de enkelte retter – og så gange det op med hvor mange mennesker i er.

Undersøg, hvordan resterne fra julemaden bedst kan opbevares og gemmes til andre lækre retter de følgende dage.