Julen er over os lige om lidt og det betyder bagning for mange danske familier.
Men rigtig mange fødevarer er steget i pris siden Rusland gik ind i Ukraine d. 24. februar. En af de berørte fødevarer er netop smør, som har nået latterligt høje priser.
Smør skal der dog til og i en undersøgelse lavet af Arla skriver de følgende:
"Når kalendermåneden hedder jul hælder vi hele 3,7 mio. pakker smør ned i indkøbskurven. Det er 38 procent mere end gennemsnittet for kalenderårets øvrige måneder og 12 procent mere end måneden omkring Påske, som er den måned, hvor der bliver købt næstmest smør."
Det er altså lige nu, det virkelig kan betale sig at jagte de gode tilbud.
Lurpak til en 20'er
Nogle steder i verden har smør fået en så høj pris, at den er blevet udstyret med tyverisikringer.
Heldigvis kan man stadig finde et godt tilbud engang imellem. Og supermarkederne bekæmper ofte hinanden med smør-tilbud.
Det er også tilfældet denne uge, hvor man i Netto kan få rigtig smør eller smørbart fra Lurpak til 20 kroner for 200 gram.
Tilbuddet vil være at finde i butikken fra lørdag d. 12. december
Den rigtige smør er ofte den, der skal bruges til bagning af julens småkager, og der er da også en begrænsning på tre pakker per kunde, hvorefter prisen vil stige igen.
Bakkedal til 12 kroner
Det kan dog gøres endnu billigere i Lidl hvis man lige venter en dag og ikke skal bruge rigtig smør.
Deres nye tilbudsavis indeholder nemlig et tilbud på 200 gram Bakkedal smørbart til kun 12 kroner.
Tilbuddet gælder dog først fra søndag den 13. november.
Ligesom tilbuddet i Netto er der også begrænsning på, hvor mange pakker man må tage med hjem. Her er det dog seks pakker, man må ligge i kurven, før prisen stiger.