Slut: Jensens Bøfhus fjerne "favoritten"

Forbrug

21/02/2023

Foto: Edoderoo, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Edoderoo, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Den har været en del af kædens menu siden 1990'erne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En æra er forbi: Favoritsaucen er fortid på Jensens Bøfhus.

Ja, det lyder som en dårlig aprilsnar, men det er desværre sandt. Favoritten over dem alle bliver nemlig skiftet ud med en ny sauce.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået det bekræftet af Peter Arnfeldt, som er presseansvarlig i Jensens Bøhus.

Manøvren, som uden tvivl vil kaste en del utilfredse gæster af sig, bunder i, at Jensens Bøfhus forsøger at modernisere deres udtryk, ligesom de vil imødekomme deres gæsters ønsker.

"Hos Jensens Bøfhus arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre vores produkter. Vi følger med tiden og forsøger at modernisere vores udtryk og imødekomme vores gæsters ønsker. Denne udvikling foregår løbende, så vi sikrer at ramme netop den smag, vores gæster efterspørger," oplyser Peter Arnfeldt til Ekstra Bladet.

Steakhouse sauce

Erstatningen til favoritsaucen bliver et helt nyt skud på stammen, men dog i samme boldgade - altså saucer.

Den nye i familien kommer til at hedde "steakhouse sauce", der beskrives som mere karakterfuld og knap så sød som favoritsaucen.

Peter Arnfeldt fortæller, at man allerede har fået en overvejende positiv respons på erstatningen, og at man generelt er fortrøstningsfulde ved beslutningen, selvom det er en stor en af slagsen.

Men hvis du nu sidder og har abstinenser efter at "favorit-fix", så er der faktisk gode nyheder alligevel!

Stryns, der opkøbte Jensens Køkken i 2017, lover nemlig, at man stadig vil kunne finde favoritsaucen på hylderne i supermarkederne - så det kræver bare, at man finder en gryde frem, men helt væk er den altså ikke.