Populær dansk restaurantkæde hæver priserne - 8 kroner ekstra per voksen og 4 kroner ekstra per barn

Forbrug

02/11/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er de stigende energipriser, der er årsagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En af Danmarks med ikoniske og populære restaurantkæder er nu så hårdt ramt af de stigende energipriser, at de er nødt til at hæve priserne.

Helt konkret kommer det til at koste 8 kroner mere per voksen og 4 kroner mere per barn, hvis man vil spise på en af Bone's-restauranterne, der i 2018 havde mere end to millioner danskere gennem dørene.

Den triste nyhed er delt af kæden selv på Facebook. Artiklen fortsætter under opslaget.

I opslaget skriver kæden:

"Kære gæst

I Bone’s har vi længe haft fokus på at reducere vores energiforbrug. Alene i 2022 er det lykkedes os at reducere vores forbrug med over 15% sammenlignet med sidste år – og vores fokus fortsætter.

På trods af det må vi konstatere, at vores elregning måned for måned når nye højder. Efter 10 måneder af 2022 har vi brugt over 7 mio. kroner mere på el, end vi gjorde i samme periode sidste år.
Vi ønsker at undgå prisstigninger på vores menuer – men en elregning der hver måned er over 1 mio. kroner højere end sidste år, trods mindre elforbrug, gør det naturligvis svært at få økonomien til at hænge sammen.

Derfor indfører vi fra 1. november 2022 et midlertidigt energitillæg i vores restauranter. Vi tillægger kr. 8 pr. voksen gæst i restauranterne og kr. 4 pr. besøgende barn frem til, at vi igen kan købe el til en rimelig pris.

Vi håber på jeres forståelse for denne ærgerlige situation.

Venligst Bone’s"

Det fremgår ikke umiddelbart af opslaget, om det ekstra energitillæg også bliver lagt på eventuelle take away-ordrer, men sikkert er det i hvert fald, at det fra nu af bliver dyrere at spise hos den populære kæde, hvis man vil tage familien med en tur i byen.