Overvejer du en elcykel? Gå efter en model, hvor batteriet sidder her

Forbrug

17/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er det mest sikre, men ikke det eneste, du skal have i tankerne.

El-cykler vinder i den grad frem på de danske cykelstier, og på få år er antallet næsten eksploderet.

Der er imidlertid stor forskel på el-cykler, og derfor gør du klogt i at prøvekøre forskellige modeller, eventuelt hos forskellige forhandlere. Det giver dig de bedste forudsætninger for at vælge den helt rigtige til dig.

For er cyklens acceleration for kraftig eller langsom i forhold til, hvad du synes er behagligt? Og kan du bremse den, stoppe og stå af sikkert?

Det sidste er selvfølgelig noget, du skal overveje ved køb af almindelige cykler også, men der er en ting ved netop elcykler, mange ikke tænker over.

For batteriet på sådan en jernhest er en ordentlig krabat - og placeringen af batteriet kan faktisk spille en stor rolle i forhold til sikkerheden.

Centermotor er det sikreste

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det sikrest at vælge en el-cykel med en såkaldt centermotor. Det betyder, at motoren er placeret ved pedalerne, modsat ved bagagebæreren, som man ser på mange modeller.

Ved at have motoren centralt sikrer det dig en rolig igangsættelse, ligesom det også hjælper dig med at få ekstra kraft svarende til dit tråd i pedalerne.

Derudover slår dne også fra i det øjeblik, du stopper med at træde, og det gør det lettere at kontrollere cyklen.

Batteriets placering har betydning

Jo længere nede på cyklen, batteriet sidder, jo mere stabil er cyklen. Derfor er det en vigtig ting at overveje, særligt hvis man ikke har ungdommens kræfter længere.

Men du bør også overveje, hvad du ellers skal bruge cyklen til. Stil derfor dig selv disse spørgsmål:

  • Skal du have bagage eller børn på cyklen?

  • Skal cyklen være let af komme af og på?

  • Hvor langt skal du køre, og er der mange bakker? Har du krav til batteriets levetid?

  • Skal du kunne løfte cyklen?

  • Har du behov for cykelkurv, cykeltasker eller ekstra bremser?

  • Betyder det noget, om motoren larmer?