Energiselskab forklarer: 3 grunde til, at din elregning stiger lige nu

Forbrug

09/10/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det bliver ikke rar læsning, når den næste regning kommer ...

Som om, det ikke er slemt nok, at vi skal forholde os til kortere dage, lavere temperaturer, en forkølelses- og influenzasæson og meget andet, så stiger vores elregninger også i denne tid - i hvert fald som regel.

Der er flere grunde til, at det typisk bliver dyrere for danskerne at bruge strøm i vinterhalvåret, og energiselskabet NRGi har samlet tre af de mest afgørende årsager.

Det kan hjælpe dig med for det første at blive klogere på, hvordan tingene hænger sammen, men også give dig mulighed for at spare lidt ekstra på elregningen.

Så lad os kigge på det!

Højere tariffer

D. 1. oktober gik vi over til at betale det, der hedder vintertariffer.

Nettariffer er den pris, vi som forbrugere betaler til selskabet, der står bag elnettet, for at få strøm leveret hjem til vores bolig.

I sommerhalvåret er tariffer meget lavere end i vinterhalvåret, og det er en af grundende til, at du nu kan se din elregning stige betragteligt i forhold til niveauet for bare et par måneder siden.

I år er der dog kommet en ændring. Netselskaberne har nemlig indført differentierede tariffer i løbet af døgnet for at undgå, at elnettet bliver overbelastet.

Det betyder, at det tarifferne er dyret i højt- og spidslast timerne, som typisk er om aftenen (ofte mellem kl. 17 og 21), hvorimod nattetimerne (kl. 00 til 06) er markant billigere.

Men hvad så, hvis du har en fast elpris? Du kan stadig spare penge ved at planlægge dit energiforbrug. Aftalen om elpris påvirker nemlig ikke tarifferne, så du kan altså selv gøre en forskel i forhold til at holde udgifterne nede.

I 2023 indfører netselskaberne differentierede tariffer henover døgnet for at undgå belastning af elnettet. Tarrifferne er dyrest i høj- og spidslast timerne, hvor efterspørgslen på strøm er stor. Så selvom din elpris er fast, er der penge at spare ved at lægge dit forbrug i timerne med lavlast.

Elafgiften er vendt tilbage

I kølvandet på energikaosset fra 2022 valgte politikerne at sætte elafgiften meget langt ned. Faktisk skulle vi blot betale 0,8 øre per kW-time i årets første seks måneder, men den tid er forbi.

Elafgiften vendte nemlig tilbage i juli, og det betyder, at vi nu som udgangspunkt alle betale en elafgift på 87,1 øre per kW-time

Dit elforbrug stiger

Det er nok ikke den største overraskelse, at vi bruger mere strøm, når temperaturerne falder, det er mørkere i flere timer, og det er mere tillokkende at ligge i sofaen og se en film, end det er at nyde aftenen udendørs.

Derfor gælder det nu om at spare, hvor man kan, og hvis man har glemt de gode spareråd fra 2022, så har NRGi samlet tre brugbare råd - hvoraf der måske er en overraskelse på førstepladsen.

Drop de levende lys

Ja, stearinlys er hyggelige, og det giver et behageligt lys, men det ændrer ikke på, at LED-lys er en markant billigere løsning. Ifølge NRGi's beregninger koster det faktisk cirka 10 gange så meget at have et stearinlys tændt, som hvis du fik den samme mængde lys fra en LED-pære.

Samtidig må man også sige, at det er en bonus, at det ikke på samme måde går ud over indeklimaet - og når man skal lufte ud efter brugen af stearinlys, lukker man jo varme ud, så man igen skal betale for at få varmet hjemmet op.

Sluk kontakterne

Du har hørt det mange gange, men der er en grund til, at netop dette råd bliver slynget ud igen og igen.

Elapparater, der er slukkede, kan nemlig godt bruge strøm alligevel, og faktisk vurder NRGi, at et højt standbyforbrug kan koste dig op til 1000 kroner om året.

Skru ned for varmen

Dette gælder selvfølgelig mest, hvis du har elvarme. Men hvis du har det, kan du spare et ganske betragteligt beløb ved at skrue ned for varmen, når du lufter ud.

Radiatoren kommer nemlig på overarbejde, når den bliver ramt af kold luft udefra, fordi radiatoren så vil forsøge at udjævne temperaturen ved at skrue helt op.

Selvom tippet her hovedsageligt er rettet mod dig, der har et elopvarmet hjem, gælder det imidlertid også, hvis du har andre energikilder.