Lidl med stor nyhed: Sætter 150 varer ned i pris

Forbrug

03/08/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det sker allerede søndag d. 6. august!

Fra på søndag vil danskerne kunne finde 150 hverdagsvarer til nye, lavere priser i Lidls dagligvarebutikker.

Priserne bliver i gennemsnit sænket med 10 procent og det gælder både på produkter fra Lidls private-label serier, såsom Engvang og Pålægsslagteren, samt mærkevareprodukter.

Prisnedsættelserne dækker over flere forskellige produktkategorier – lige fra fødevarer til plejeprodukter og rengøringsartikler.

For eksempel bliver prisen på madpakkeposer på 1 l. sænket fra 12,95 kroner til 9,95 kroner, mens prisen på mange rugbrød samt pålægsprodukter til madpakken bliver reduceret med en krone.

”Siden marts måned har vi sænket priserne på mange af vores produkter. Nu kan vi glæde danskerne med, at vi fra den kommende søndag sænker priserne på 150 hverdagsvarer, såsom rugbrød, ost og pålæg. Prisnedsættelserne kommer som et resultat af længere tids forhandlinger med vores leverandører for at opnå bedre priser til vores kunder. Samtidig er det også et strategisk valg for os at tilbyde vores kunder, herunder de mange børnefamilier, billigere hverdagsvarer,” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark og fortsætter:

"Vi ønsker at være danskernes førstevalg, og vi er klar over, at pris spiller en afgørende rolle i den beslutning. Derfor vil vi fortsætte med prisnedsættelser, der gør hverdagen lidt billigere, når man handler hos os."

Eksempler på, hvad der bliver billigere

Nedenstående liste er et udpluk af de varer, der bliver sat ned i pris fra på søndag.

Foto: Lidl Danmark